En gravid Meghan Markle slog benene væk under de royale fans, da hun mandag aften deltog i et velgørenhedsshow i London.

Hun lignede nemlig lige præcis det, hun er blevet til i løbet af det seneste halve år: en eventyrlig prinsesse.

Både de traditionelle britiske medier og brugerne på de sociale medier var i hvert fald henrykte over hertugindens optræden.

Især blev det bemærket, blandt andet i Daily Mail, at den gravide hertuginde for første gang for alvor viste maven frem.

Tidligere har det vakt en del opsigt, at hertuginden ofte bærer sort ved officielle lejligheder. En farve, der i den kongelige familie normalt kun bliver brugt til at udtrykke sorg.

Men måske har briterne vænnet sig til deres nye hertugindes stil?

Mandag var det præcis seks måneder siden, Meghan stod på Windsor Castle og sagde 'I do' til sin prins.

Og hertuginde og prins Harry fejrede deres halve år som mand og kone med at overværede det årlige tv-transmitterede show 'The Royal Variety' i London.

Royale fans var begejstrede for den gravide hertugindes eventyrlige look.
Royale fans var begejstrede for den gravide hertugindes eventyrlige look. Foto: IAN VOGLER
Vis mere

Selv om de britiske vejrguder ikke var med parret, lyste hertuginden op i den mørke novemberaften i en lang nederdel og en perlebroderet sort og hvid top med bare skuldre.

Ifølge avisen Daily Express var det et outfit til den nette sum af 73.000 danske kroner.

Foto: HENRY NICHOLLS
Vis mere

De fleste brugere på Twitter faldt i svime over den smukke hertuginde, men der var også dem, der undrede sig over det bare look og slæbet, som gik i ét med gulvet.

Meghan hilste blandt andet på de medvirkende og medlemmer fra popgruppen Take That.