Det danske kongepar er i disse dage på et officielt statsbesøg i Letland, hvor de modtages med stor begejstring. 

Under et møde med lokalbefolkningen i hovedstaden Riga, opstod der tirsdag dog et lille uheld.

Det viser en video på Billedbladet.

I klippet er dronning Mary i færd med sine sædvanelige pligter og hilser på de fremmødte og deres småbørn.

Flere af dem har taget blomster med til den danske dronning, og som hun når længere ned af den lange kø af mennesker, vokser blomstermængden i hendes favn.

Men til sidst får hun én for meget, og en buket ryger ud af hendes hænder og rammer jorden.

Dronningen fik hurtigt fisket buketten op igen.
Dronningen fik hurtigt fisket buketten op igen. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Ved hendes side står kong Frederik - i øvrigt med tomme hænder. 

Som man kan se i videoen har kongeparret selskab af en adjudant (En kongelig medhjælper eller sekretær, red.), som forsøger at komme Dronningen til undsætning.

Blomsterne bliver hurtigt samlet op, og stemningen lader ikke til at blive påvirket blandt kongeparret eller de fremmødte, som smiler og griner.

Det danske kongepar er i Letland tirsdag og onsdag og har selsskab af forsvarsminister, Troels Lund Poulsen (V), og udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M).