Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary er lørdag aften vært ved en reception i forbindelse med kronprinsfamiliens officielle besøg på Færøerne, men formanden for det færøske langting (parlament, red.), Páll á Reynatúgvu, har valgt at boykotte det danske kronprinspar. En beslutning, der bestemt ikke falder i god jord hos mange færinger.

»Jeg synes, det er flovt for Færøerne, jeg synes, det er rigtig flovt. Når du er inviteret til sådan en middag, selvfølgelig skal du det. Han skal gemme sine egne meninger, for han har altså et arbejde,« siger Hanna Dalsenni til B.T.

Hanna Dalsenni synes, det er flovt, at den færøske lagtingsformand ikke vil møde op til reception hos kronprinsparret.
Hanna Dalsenni synes, det er flovt, at den færøske lagtingsformand ikke vil møde op til reception hos kronprinsparret.
Vis mere

Páll á Reynatúgvu er republikaner og går således ind for færøsk selvstyre, hvorfor han mener, at han bør holde fast i sine principper, og ikke ønsker at være gæst i eget land. Lagtingsformanden har dog socialiseret med kronprinsparret under det officielle besøg og var blandt andet vært ved kronprins Frederik, kronprinsesse Mary og prins Christians besøg i Lagtinget torsdag. Men politikeren vil altså ikke lade de kongelige være værterne.

Kronprins Frederik, prins Christian og kronprinsesse Mary besøgte torsdag Lagtinget i Tórshavn, hvor Páll á Reynatúgvu var vært.
Kronprins Frederik, prins Christian og kronprinsesse Mary besøgte torsdag Lagtinget i Tórshavn, hvor Páll á Reynatúgvu var vært. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

»Vi repræsenterer det færøske samfund og er færøske myndigheder, dermed er vi også værter for de middage, som holdes på Færøerne,« siger lagtingsformand Páll á Reynatúgvu til den nationale tv-station, Kringvarp Føroya, ifølge Det Færøske Nyhedsbureau.

Politikeren, der er fra Færøernes socialistiske løsrivelsesparti, har mødt kritik for sin beslutning fra flere partifæller og har dog også forklaret, at han må blive væk fra receptionen, da hans datter skal spille pokalfinale samme aften.

Mens lagtingsformanden tilsyneladende ikke er så begejstret for kronprinsparret, var flere færøske børn ved Osalund fredag meget begejstrede for at møde de danske kongelige.
Mens lagtingsformanden tilsyneladende ikke er så begejstret for kronprinsparret, var flere færøske børn ved Osalund fredag meget begejstrede for at møde de danske kongelige. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Selvom det færøske folk er meget delt i spørgsmålet om færøsk selvstændighed, er langt de fleste færinger dog meget glade for det danske kongehus, og den danske kronprinsfamilie har fået en varm modtagelse på Færøerne. Derfor er mange også utilfredse med lagtingsformandens beslutning om at blive væk fra middagen.

»Jeg synes, han skulle være mødt op. Han er repræsentant for alle færinger, så det burde han gøre,« siger Tina Isaksen, der bliver bakket op af sin svigerinde Maria Jákupsdóttir.

»Jeg synes også, han burde møde op,« siger hun.

Maria Jákupsdóttir og Tina Isaksen.
Maria Jákupsdóttir og Tina Isaksen.
Vis mere

Hverken Hanna Dalsenni, Tina Isaksen eller Maria Jákupsdóttir giver meget for politikerens forklaring om, at han skal se sin datter spille fodboldkamp.

»Aaargh nej, ved du nu hvad. Hun spiller sikkert igen i næste uge,« siger Hanna Dalsenni bestemt.

Kronprinsfamilien er på officielt besøg på Færøerne fra torsdag til søndag. Besøget er kronprinsparrets andet officielle besøg, men det er første gang, at kronprinsfamilien er samlet af sted.

Kronprins Frederik holder tale under middag i Nordens Hus i Tórshavn i forbindelse med kronprinsparrets officielle besøg på Færøerne. Her var lagtingsformanden også til stede.
Kronprins Frederik holder tale under middag i Nordens Hus i Tórshavn i forbindelse med kronprinsparrets officielle besøg på Færøerne. Her var lagtingsformanden også til stede. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere
Kronprinsesse Mary besøgte fredag syngende børn ved Osalund i forbindelse med kronprinsfamiliens officielle besøg på Færøerne.
Kronprinsesse Mary besøgte fredag syngende børn ved Osalund i forbindelse med kronprinsfamiliens officielle besøg på Færøerne. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere