Mandag starter prinsesse Isabella sin værnepligt.

For nuværende bor hun med kongefamilien på den kongelige sommerresidens Fredensborg Slot, men snart er det altså noget mere ydmyge kår, som den 19-årige prinsesse indtager.

Gardehusarkasernen, også kaldet Antvorskov Kaserne, er militært område i Slagelse, og fra på mandag er det prinsesse Isabellas nye hjem de næste elleve måneder. Foto: Thomas Lekfeldt
Således ser værelserne ud på Gardehusarkasernen, og her deles man fire mand og kvinder om de små værelser. Foto: Thomas Lekfeldt

Prinsesse Isabella skal nemlig – ligesom storebror kronprins Christian – indskrives på Gardehusarkasernen i Slagelse.

Her bor man ikke mindst på firemandsstuer, både mænd og kvinder sammen.

Men det helt store samlingssted finder man lige uden for kasernens område.

Nemlig KFUMs Soldaterhjem, hvor de værnepligtige kan købe grillmad og kioskvarer og generelt bare hygge sig i hinandens selskab i bløde møbler.

KFUMs Soldaterhjem ved Gardehusarregimentet i Slagelse er det store samlingssted, hvor rekrutterne blandt andet kan købe grillmad, ligesom de spiser, slapper af og synger sammen på fristedet. Foto: Jens Nørgaard Larsen
rinsesse Isabella er dronning Mary og kong Frederiks ældste datter. Her ses hun til sin 18-års fødselsdagsforestilling sidste år på Det Kongelige Teater. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Det kristne fristed byder sågar også på temaaftener, fællessang, banko og film, ligesom man kan spille pool og bordtennis der.

Generelt har der dog ikke været råbt meget hurra over tilstanden på de nedslidte danske kaserner.

For nylig lød det dog fra Forsvaret, at også Gardehusarkasernen var blevet betænkt i de mange millioner, der er blevet afsat til forbedringer på landets kaserner.

Her i prinsesse Isabellas kommende hjem i Slagelse er der nemlig blevet opsat tekøkkener, der har fået tilsluttet vand, ligesom man har renoveret og moderniseret møde- og undervisningslokaler.

Antvorskov Kaserne i Slagelse, også kendt som Gardehusarkasernen, huser Gardehusarregimentet, som prinsesse Isabella skal være værnepligtig i fra på mandag. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Kronprins Christian har selv boet på Antvorskov Kaserne i Slagelse under sin værnepligt, og her ses han med sine kammerater til mønstring før en skydeøvelse på stedet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Renoveringerne slutter dog ikke der – og formentligt kommer de til at fortsætte igennem hele prinsesse Isabellas tid på stedet.

Nærmest præcist, når hun er færdig med sin værnepligt, skal en gennemgribende renovering af og et større nybyggeri ved Gardehusarkasernen nemlig være klar, afslørede NCC, Forsvarets udvalgte totalentreprenør bag projektet.

Efter prinsesse Isabellas tid på kasernen i Slagelse skal både mandskab- og kontorfaciliteter være færdigrenoveret, ligesom kasernens garage vil være blevet renoveret og en helt ny vil være opstillet, sammen med også nye mandskabstårne.

NCC har dog lovet, at man har lagt en plan for at sikre »minimal forstyrrelse af den daglige drift« på kasernen.

Prinsesse Isabella har allerede tjekket Antvorskov Kaserne i Slagelse ud, da hun og resten af kongefamilien var på besøgsdag hos kronprins Christian under hans værnepligt i Gardehusarregimentet. På mandag rykker prinsesse Isabella selv ind. Foto: Kongehuset.
Gardehusarregimentet på Antvorskov Kaserne ligger i udkanten af Slagelse og kan tilgås med offentlig transport, men er et militært område kun med adgang for vedkommende. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Der er omtrent 800 værnepligtige soldater på Gardehusarkasernen i Slagelse, der formelt kaldes Antvorskov Kaserne.

Her bliver prinsesse Isabella blandt de første, der skal i den forlængede 11 måneders værnepligt.

Her vil den 19-årige prinsesse først skulle igennem fem måneders basisuddannelse, der har særligt fokus på fysisk træning og militære færdigheder.

Dernæst venter de næste seks måneder, der i stedet er i operativ tjeneste, hvilket blandt andet byder på de mere specialiserede af Forsvarets opgaver.

For nylig kunne B.T. afsløre, at prinsesse Isabella har afvist at tage imod de mange hundredtusinder af kroner, hun kunne have fået under sin værnepligt. Læs mere om det HER.