Få dage efter, at Meghan og Harry stolte viste deres baby frem for verden, er hertugindens eksmand blevet gift med sin nye kærlighed.

Brylluppet kommer næsten præcist et år efter, at den tidligere Hollywood-skuespillerinde blev medlem af det britiske kongehus.

Lørdag blev den 42-årige Hollywood-producer Trevor Engelson gift med sin forlovede, den 31-årige Tracey Kurland.

Engelson mødte Meghan i 2004, da hun stadig hed Markle, og parret blev gift i Jamaica i 2011. Ægteskabet varede i to år.

Foto: Instagram
Vis mere

Britiske medier skriver i denne weekend, at Trevor Engelson og Tracey Kurland blev gift lørdag ved et storslået bryllup i Californien.

En af deres gæster har lagt billeder af parret på Instagram, hvor de fredag – dagen før den store dag – går hånd i hånd rundt på det luksushotel, hvor festen blev afholdt.

Engelson var klædt helt i pink og matchede de lyserøde blomsterbede i poolområdet.

Mens hans ekskone nu er gift ind i en af verdens rigeste familier, er hans nye kone datter af en millionær.