Kendisser til bal på slottet

I slutningen af februar var  en lang række danske kendisser inviteret til fest på slottet for at hylde kulturlivet ved det såkaldte kulturbal.

Kulturballet er tidligere blev afholdt med godt 10 års mellerum, og det var således første gang, at Kongen skulle sætte sit eget præg på begivenheden.

Gæstelisten var da også bemærkelsesværdigt anderledes end tidligere og viste tydeligt en ny tid i Kongehuset. Ude var navne som instruktør, Bille August, og sanger, Birthe Kjær, - og inde var navne som rapperen, Tessa, rapperen, Gilli og skuespiller, Josephine Park.

Prins Joachim dukkede op i fremragende dokumentar

Prins Joachim har tidligere imponeret på tv-skærmen, og i marts dukkede den danske prins pludselig op i dokumentaren 'Hærvejen', hvor han sammen med forfatter, Steffen Jacobsen, gik den kendte historiske vandrerute og talte om Danmarks historie - og sit eget liv.

Prins Joachim og forfatter Steffen Jacobsen.
Prins Joachim og forfatter Steffen Jacobsen. Per Frederik Skiold/Nordisk Film

Dokumentaren viste nye sider af prins Joachim, det kan du læse mere om her.

Kongens tale imponerede i Frankrig

Mens debatten om Trump og Grønland var på sit højeste, skulle Kongeparret på statsbesøg i Frankrig, og her fik man virkelig spillet med musklerne på en ganske diplomatisk måde.

Kongeparret og det franske præsidentpar understregede det varme bånd mellem landene ved at tilbringe usædvanligt meget tid sammen.

Den franske præsident Emmanuel Macron, hans kone Brigitte Macron og Kongeparret under statsbesøget i Frankrig.
Den franske præsident Emmanuel Macron, hans kone Brigitte Macron og Kongeparret under statsbesøget i Frankrig. Foto: Gonzalo Fuentes/Reuters/Ritzau Scanpix

Derudover imponerede kong Frederik både i Danmark og Frankrig ved at holde både humoristisk og alvorlig tale på fransk.

I forbindelse med statsbesøget talte B.T. også med instruktør Bille August, der var med til gallamiddag og sad tæt på Kongen og præsident, Macron. Han betonede, at man i den grad kunne mærke, hvordan det politiske også blev en del af statsbesøget, fordi Grønland var på alles læber.

Prinsesse Isabellas 18 års fødselsdag og et foto, der gik verden rundt

En af de allerstørste begivenheder i Kongehuset i året, der er gået, er uden tvivl prinsesse Isabellas 18 års fødselsdag, der blev fejret hele to gange i april.

Kongeparret og prinsesse Isabella ved ankomsten til fejringen på Det kongelige teater i forbindelse med prinsessens 18 års fødselsdag.
Kongeparret og prinsesse Isabella ved ankomsten til fejringen på Det kongelige teater i forbindelse med prinsessens 18 års fødselsdag. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Først i Aarhus, hvor prinsesse Isabella holdt sin første officielle tale - med en helt særlig indledning.

Siden i København, hvor hun blev fejret ved en stor fest på Det kongelige Teater - med helt almindelige unge som gæster, som vi også så det ved kronprins Christians 18 års fødselsdag.

Bedst som festlighederne var ovre, gik prinsesse Isabella sågar verden rundt, da Kongehuset delte et billede af hende, hvor hun takkede for opmærksomheden, mens hun havde en iPhone i hånden.

Kong Frederik spillede med musklerne i Grønland

I april smed Kongehuset lidt af en bombe, da man med kort aftræk annoncerede, at kong Frederik ville besøge Grønland over flere dage.

Besøget kom i kølvandet på USA's trusler om at annektere Grønland, og selvom hverken Kongen eller Kongehuset sagde det direkte, var besøget designet til at sende et klart signal om, at Grønland og Danmark hører sammen.

Kong Frederik er ekstremt vellidt i Grønland og blev alle steder modtaget med åbne arme.

Selvom der under besøget kom meget få offentlige ord fra Kongen, viste det i den grad, at Kongehuset er blevet en brugbart politisk redskab.

Kong Frederik var bland andet til kaffemik i kulturhuset Katuaq i Nuuk under sit besøg.
Kong Frederik var bland andet til kaffemik i kulturhuset Katuaq i Nuuk under sit besøg. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Aldrig set før - Kongehuset lavede særlig film af Kronprinsen

I midten af maj færdiggjorde Kronprinsen sin værnepligt og kunne kalde sig gardehusar efter den såkaldte Rex-tur. En ikonisk overlevelsestur i millitæret. 

I stedet for at udsende en pressemeddelelse, havde Kongehuset et hold til at følge Kronprinsen på turen og efterfølgende blev der produceret en film om oplevelsen.

Videoen viste et nybrud i Kongehusets måde at kommunikere på og gik både verden rundt, men blev også kritiseret for at vise et kongehus, der bedriver envejskommunikation.

Kronprinsen under sin Rex-tur
Kronprinsen under sin Rex-tur Kongehuset

Greve Nikolai og Benedikte Thoustrup i stort kærlighedsinterview

Greve Nikolai og Benedikte Thoustrup har dannet par i otte år, men i foråret tog de forholdet til et nyt niveau, da de gav det helt store kærlighedsinterview i modemagasinet Elle.

Her fortalte greve Nikolai blandt andet om parrets første date, der 'måske ikke var så romantisk', mens Benedikte Thoustrup fortalte om mødet med den royale svigerfamilie.

Prinsesse Josephine fik Danmark som heppekor under Royal Run

Royal Run er en af de største begivenheder i Kongehuset, som samler hundredevis af danskere.

I år stjal prinsesse Josephine i den grad showet ved at løbe alle tre løb. Det aftvang stor respekt i kommentarfelter og på B.T.'s liveblog.

Særligt rørende blev det, da prinsessen kæmpede sig over målstregen på 10 kilometerruten tydeligt berørt. Vi ved ikke, hvad der foregik i prinsesse Josephines hoved i dét øjeblik. Måske var det udmattelse, eller skuffelse over at storebrødrene overhalede hende.

Men én ting er sikkert. Danskerne var med som heppekor hele vejen - og dagen blev prinsessens skridt ind på den store, offentlige scene. Læs mere om det her.

Prins Vincent, prinsesse Josephine og prinsesse Isabella efter One Mile Family under Royal Run i sommer.
Prins Vincent, prinsesse Josephine og prinsesse Isabella efter One Mile Family under Royal Run i sommer. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Rørt kong Frederik mødte sin 'anden mor' Helga

Under Kongefamiliens ankomst til Gråsten i juli blev et rørende øjeblik fanget på video, da kong Frederik pludselig blev genforenet med Helga Thaysen, som han tidligere har omtalt som sin 'anden mor'.

Helga drev en lille grillbar i Sønderborg nær den kaserne, hvor kong Frederik i sin tid var værnepligtig, og kong Frederik var tydeligt glad og rørt over gensynet.

B.T. talte efterfølgende med 79-årige Helga Thaysen, som fortæller om sin historik med Kongen, det kan du læse her.

Kong Frederik under gensynet med Gerda Thaysen.
Kong Frederik under gensynet med Gerda Thaysen. Sophie Helt Poulsen

'Bollede ham i går'

Vi kommer ikke udenom én særlig t-shirt som skabte stor opmærksomhed og debat i 2025.

Nemlig den Suspekt-t-shirt med teksten 'Bollede ham i går', som prinsesse Isabella tonede frem i på årets Smukfest.

Var det alt for meget? Eller var det lige tilpas?

PR-foto

Meningerne var i den grad delte, blandt andre Jim Lyngvild hyldede prinsessens valg af t-shirt, mens Jarl Cordua var mere skeptisk.

Historien om den dristige t-shirt gik naturligvis verden rundt - og dronning Mary satte prikken over i'et på historien ved at kommentere med ordene:

»Min første tanke var: Er du helt væk?«

Hvis Kongehuset kan levere samme underholdningsniveau næste år, bliver 2026 bestemt ikke kedeligt.