En dyb kærlighed, fælles interesser og en god forståelse for hinandens roller, er medvirkende til, at Dronningen og Prinsen lørdag kunne fejre guldbryllup, vurderer eksperter.
Gravhunde, kunst, vin og kærlighed.
Fælles interesser og dybe følelser for hinanden har været en vigtig ingrediens i dronning Margrethe og prins Henriks forhold, men når regentparret lørdag kunne fejre guldbryllup, er det især en anden ting, der er stærkt medvirkende til, at ægteskabet er endt som en succes, der har varet indtil videre 50 år.
Det faktum, at Dronningen og Prinsen har kunnet fordele rollerne imellem sig og have en forståelse for hinanden og hinandens arbejde, har sandsynligvis været helt afgørende.Det vurderer flere eksperter over for BT.
Da franske Henri Marie Jean André de Laborde de Monpezat den 10. juni 1967 sagde ja til den danske kronprinsesse Margrethe sagde han samtidig ja til en af de største udfordringer i et ægteskab – et liv som den evige nr. to.
Hvor de fleste borgerlige ægteskaber karakteriseres ved, at magtbalancen mellem parterne kan skifte. Hvor den ene parts arbejdsliv i en periode kan tilgodeses mere, mens der i en anden periode kan sættes fokus på den andens karriere, så var det liv, som prins Henrik gik ind til, et liv, hvor han udadtil altid ville blive opfattet som en nummer to – og hvor hans kone, der siden 1972 har været Dronning af Danmark, altid ville være den, der gik forrest i officielle sammenhænge. Dét er en prøvelse, der kunne tage pusten fra de fleste partnere – især mandlige partnere, forklarer parterapeut Martin Østergaard.
»Der kan godt komme noget rod, når kvinden bestemmer og er frontfiguren. For så får manden ikke den der gammeldags bonus ved, at det er farmand, der bestemmer«, siger han.
Det har da heller ikke altid været lige let for det royale par at få den skæve rollefordeling til at gå op. Det har hverken dronning Margrethe eller prins Henrik lagt skjult på. Dronningen har tidligere i interview fortalt, at prins Henrik bestemmer mest derhjemme, mens prins Henrik især de seneste år har haft svært ved at skjule sin utilfredshed over, at han ikke kunne få en mere fremtrædende rolle i det danske kongehus, hvor han de senere år ikke kun har stået i skyggen i af sin kone, men ofte også i skyggen af sin søn, Kronprinsen.
At Dronningen har løftet sløret for, at prins Henrik er den, der har svunget taktstokken i de private gemakker, har ifølge Martin Østergaard været et klogt træk - og en smart rollefordeling.
»Dronningen har måske også haft behov for at markere, at han har en status,« siger han.
Selv om ægteskabet mellem Dronning Margrethe og prins Henrik ifølge Martin Østergaard med sikkerhed har budt på konflikter, ligesom de fleste andre ægteskaber, så mener han, at ægteskabet er et yderst vellykket af slagsen, da parret komplementerer hinanden godt.
»Jeg tror, det har været med til at inspirere dronningen, at der har været én, der kunne tænke lidt mere frit. Som kom fra et andet land, og et andet system, som hun kunne søge lidt tilflugt i. Det tror jeg, har været rart for hende.«
Vigtige fællesinteresser
Den vurdering er historiker og kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen enig i. Også han kalder ægteskabet mellem Dronningen og Prinsen for et godt match.
»De har fungeret utrolig godt som par gennem alle årene, fordi de både har haft nogle fælles interesser, som kunst, kultur, historie, sprog og klassisk musik, som rent interessemæssigt har bundet dem sammen,« siger han og tilføjer, at parret også har delt passionen for gravhunde samt for deres franske vinslot, Château de Cayx i det sydvestlige Frankrig. Alt sammen noget, der har styrket deres forhold.
Ifølge psykolog Annette Frandsen, der har stor erfaring i at rådgive par, har fælles interesser stor betydning for et forhold:
»Undersøgelser viser at par, der har ting de laver sammen, holder sammen længere,« siger hun.
Den trofaste støtte
Prins Henrik har en stor del af æren for, at ægteskabet med Dronning Margrethe er blevet en succes, vurderer Lars Hovbakke Sørensen:
»Prins Henrik har - indtil for et par år siden, hvor han trak sig ud af det hele (da prinsen ved årsskiftet 2015/2016 gik på pension, red.) altid været der og været en utrolig god støtte for Dronningen - både til de officielle arrangementer, hvor han har været med og har snakket med alle mulige, men også når han bare har været i baggrunden og bakket Dronningen op, så hun kunne koncentrere sig 100 pct.om sit job som Dronning. Dét er en af grundene til, at hun har kunnet gøre det så godt og professionelt, oger så populær som Dronning,« siger han.
Det er specielt, at den ene af parterne i et forhold har et job, der er meget mere fremtrædende og meget mere centralt end den anden part, og det giver som udgangspunkt et meget uligeværdigt forhold, mener han.
»Hvis den part, der ikke er statsoverhoved, ikke er indstillet på at bakke op, kan det simpelthen ikke fungere. Man skal være indstillet på, at den ene person er meget vigtige end den anden i offentligheden, og at det slet ikke kan diskuteres,« siger han.
Konflikterne og udfordringerne
Ifølge Lars Hovbakke Sørensen har Dronningen og Prinsen haft et ’meget, meget fint samarbejde’ og et ’rigtig godt forhold’ både til hinanden og til befolkningen. Men som også Martin Østergaard har påpeget har de næppe været forskånet for konflikterne.
Og kongehuset har da også selv givet udtryk for, at det bl.a. ikke var lige let at være regentpar og børnefamilie samtidig, fortæller Lars Hovbakke Sørensen.
I flere sammenhænge har Kronprinsen nævnt, at han og prins Joachim har set for lidt til deres forældre i forhold til, hvad man gør i mange andre familier.
»Kronprins Frederik og prins Joachim så ikke meget til deres forældre, da de var små, og blev altid passet af andre. Det har helt sikkert ikke fungeret så godt som alt det andet. Det er også derfor, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary har lagt en helt anden stil og prioriterer, at de skal havde med deres børn at gøre i det daglige«, siger Lars Hovbakke Sørensen.
Også prins Henriks adelige franske baggrund har været baggrund for uoverensstemmelser. Det afslørede kronprins Frederik bla. i den tale han holdt ved sine forældres sølvbryllup.
»I kom fra to forskellige kulturer, og til tider følte den lille dreng nok, at det kunne være lidt forvirrende at stå midt i et dansk-fransk kultursammenstød,« lød det fra dengang 24-årige kronprins, der i talen også forklarede, hvordan prins Henrik kunne være den lidt strenge far:
»Når papas argumentation blev for bastant, så var mor den, vi søgte trøst og forståelse hos. Jo, trøst fik vi, men om holdningerne var mor og papa enige. Det hjalp ikke meget at lægge ansigtet i dybt forurettede folder.«
At kulturforskellene har givet konflikter, overrasker ikke Lars Hovbakke Sørensen.
»I de franske adelsfamilier har man haft en tradition for en meget mere kontant og strengere opdragelse, end vi har haft tradition for i Danmark. Og det har helt klart også været en udfordring at få det til at fungere«.
Har altid passet sin rolle
Selv om forholdet mellem Dronningen og den franskfødte prins Henrik ikke altid har været problemfrit og prins Henrik ikke altid har været lige populær blandt det danske folk, så ser Lars Hovbakke Sørensen alligevel ægteskabet som særdeles vellykket. Prins Henrik har nemlig passet sin rolle til punkt og prikke og været en uvurderlig støtte for Dronningen.
»Han har været der hjemme i privaten som sparringspartner. Han har støttet hende i alle de opgaver, som hun skulle varetage, og så har han været med rundt. Det har været en utrolig styrke, at han har været der hele tiden. Det er det, han først og fremmest har bidraget med gennem alle årene. Det er det, der har været, og som skal være den vigtigste indsats for netop en prinsgemal«, siger Lars hovbakke Sørensen.
Kan man sige, at han har gjort dronning Margrethe til en bedre dronning?
»Ja, han har gjort hende til en bedre dronning. For hvis ikke han havde været der hele tiden, så havde hun ikke kunnet koncentrere sig om så mange opgaver, og hun havde heller ikke kunnet koncentrere sig om at udføre dem lige så professionelt.«
Eksperternes råd: Sådan får du et langt ægteskab - her er de typiske problemer i et ægteskab
Men en skilsmisseprocent på over 50 er sandsynligheden for et guldbryllup ikke overvældende. Men der er bestemte faldgrupper, du kan undgå, hvis du vil have et langt ægteskab. BT har talt med to specialister i parforhold.
Drømmen om den eneste ene. Drømmen om den store kærlighed. Og drømmen om at gnisten stadig er der, så man kan flette fingre, når job og børn er blevet udskiftet med børnebørn og pensionistlivet i sommerhuset.
Drømme er der mange af, når det kommer til kærlighed. Og selv om Dronning Margrethe og prins Henrik lørdag kan fejre, at de har været gift i 50 år, så er et guldbryllup langt fra en selvfølge for de fleste. For sandsynlighed for skilsmisse er på over 50 procent for ægteskaber indgået i 2016 ifølge Danmarks Statistik.
Problemer i ægteskaber er velkendte for psykologer og parterapeuter med speciale i parterapi. Vil man opnå et sølv- elle guldbryllup, så handler det om at få løst problemerne og droppe tanken om det problemfrie forhold – for det findes ikke.
Sådan lyder budskabet fra to parforholdsspecialister, som BT har talt med.
Ifølge psykolog Annette Frandsen med speciale i parforhold, er det utopi at tro, at der findes folk, der ikke har problemer i deres forhold:
»Der er altid en eller anden form for udfordringer i alle langvarige parforhold. Der kan opstå nogle negative mønstre, hvor man har svært ved at tale med hinanden, og hvor man har svært ved at nå hinanden. De her mønstre kan blive så fastlåste, at de ødelægger parforholdet,« siger hun.
Problemer kan være ødelæggende
Problemer i parforhold kan være forskellige, men kan f.eks. opstå, hvis den ene part er utilfreds
»Som mand kan det være svært, hvis kvinden ikke føler, at han passer på hende, og at hun får omsorg. Det er svært for ham, hvis hun er utilfreds, og hun virker utilfreds, hvis hun går rundt og brokker sig. Og så føler han sig utilstrækkelig,« siger psykologen og forklarer, at mandens typiske reaktion vil være at forsvare sig og blive vred eller lukke ned.
Et andet slags problem kan være, hvis den ene part laver for meget for sig selv, mens den anden part savner, at man laver noget fælles. Og så er der de problemer, der skyldes, at den ene part bærer på en form for svigt.
»Det kan f.eks. være, at den ene part føler, at vedkommende stod for meget med børnene, da de var små. Hvis man aldrig har fået talt om det, så kan sådan nogle ting godt nage i et forhold. Og så kan der komme en form for bitterhed eller vrede, hvor man aldrig helt lukker op,« siger Annette Frandsen og forklarer, at det kan få store konsekvenser, når uoverensstemmelser, konflikter og kriser eskalerer i et parforhold.
»Det kan føre til manglende kommunikation og lidenskab, som videre kan føre til ensomhed og parallelle liv. Man kan få en følelse af at være vokset fra hinanden, opleve frustrationer, smerte og afvisning«, siger hun.
Vigtigt at tale sammen
Derfor er det vigtigt at få løst problemerne ved at række ud og forsøge at få en forståelse for sin partners følelser og behov og ved at tale sammen og få skabt en god kontakt.
»Hvis man har tryghed og tillid og ved, at man er der for hinanden, så kan man også få talt om de ting, der er svære. Men hvis man ikke har tryghed og ikke synes, at ens behov bliver opfyldt, så beskytter man sig ved at blive lidt mere vred og gå og brokke sig - eller man kan trække sig og lukke ned. Og det giver ikke god kontakt,« forklarer Annette Frandsen.
Glem ikke hinanden
Vil man gerne være sammen i mange år kræver det dog også, at man husker at blive ved med at dyrke hinanden, så gnisten ikke går ud. Det mener parterapeut Martin Østergaard.
En måde at holde liv i forholdet på er ifølge Martin Østergaard enten ved at tale sammen eller via den seksuelle intimitet.
»Man kan også dyrke hinanden ved f.eks. at rejse sammen. Så bliver man sammen som par - og ikke bare som bedstemor og bedstefar, Så man får et fællesskab omkring den familie, man har skabt, før man fik børnebørn,« siger han og tilføjer, at det at have nogle fælles interesser, som man kan dyrke sammen, også er vigtigt.
»Om man rejser sammen ud i verden eller om mødes seksuelt og intimt er ikke så vigtigt. Det afgørende er at mødes.«
Martin ØStergaard mener ligesom Annette Frandsen, at vil man have et lykkeligt forhold, så er det vigtigt at kaste alle de urealistiske forventninger over bord.
»Der er ikke noget, der hedder lykkelige forhold, hvor man bare smiler og er glad og ikke støder sammen om noget. Det er en illusion, som jeg tror, at mange kommer til at slå sig selv i hovedet med. Man møder som regel en partner, som er anderledes end en selv, og det vil give konflikter. Og dem, der ikke har konflikter, det er dem, der som regel heller ikke har noget sexliv,« siger Martin Østergaard, der også advarer om at tro, at et nyt forhold løser alt.
»Man skal ikke tro, at hvis man skifter sit problematiske forhold ud med et andet, så får man et uproblematisk forhold. For det gør man ikke. Problemerne kommer bare på et andet plan,« siger han.
