Mange har allerede begået fejlen. Kaldt det kommende tronskifte for kronprins Frederiks kroning.

Men selvom vi har en kongekrone, Kronprinsen kunne få på hovedet, så bliver det en noget mere neddæmpet – og lukket – ceremoni, der gør ham til konge.

Herhjemme afskaffede vi nemlig kroningen af vores konger helt tilbage, da vi i 1660 indfødte enevælden og arvekongedømmet.

»Her bliver det i princippet til, at gud ved fødslen og den gamle konges død gør kongen til konge – ikke mennesker, og derfor var der heller ikke behov for en ceremoni,« fortæller kongehusekspert og historiker Sebastian Olden-Jørgensen.

»Kongerne i Danmark ønskede derefter ikke længere at få sat krone på af en adelsmand, fordi adelen blev sat ud på et sidespor, når de ikke længere valgte kongen,« tilføjer kongehusekspert og historiker Lars Hovbakke Sørensen.

Vi har dog stadig alle remedierne, der ville være nødvendige til en god, gammeldags kroning af kronprins Frederik.

»Vi har scepter, æble, rigesværd og de gamle kroner fra enevældens tid, men de har ikke været brugt siden 1840,« forklarer Sebastian Olden-Jørgensen.

»Det passer ikke ret godt til den danske mentalitet og selvforståelse at have en masse symboler på, at nogle mennesker er mere end andre, så selvom Kongehuset ganske vist har nogle nedarvede privilegier, så er det typisk for Danmark, at sådanne symboler som rigsregalierne er sat på museum,« tilføjer Lars Hovbakke Sørensen.

Den danske kongekrone og dronningekrone står udstillet på Rosenborg Slot og har ikke været i brug siden Christian 8.s salving i 1840.
Den danske kongekrone og dronningekrone står udstillet på Rosenborg Slot og har ikke været i brug siden Christian 8.s salving i 1840. Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Den sidste danske kongekroning fandt således sted i 1648, mens den sidste religiøse salving af en konge skete i 1840.

Når dronning Margrethe søndag 14. januar videregiver tronen til kronprins Frederik, så foregår det i stedet på en meget neddæmpet måde.

»I dag har vi tre ting, vi gør i stedet for en kroningsceremoni. Vi har mødet i Statsrådet, proklamationen og så fanerne, der bliver båret over i det nye residenspalæ,« forklarer Lars Hovbakke Sørensen.

»Mødet i Statsrådet er her, den egentlige tronoverdragelse finder sted, hvor Dronningen underskriver en erklæring om at abdicere, ligesom Kronprinsen sikkert igen vil underskrive en erklæring om at overholde forfatningen,« lyder det fra Sebastian Olden-Jørgensen.

Dronning Margrethe meddelte i sin nytårstale 31. december 2023, at hun abdicerer. Her forklarede hun, at hun efter sin rygoperation i februar fandt frem til, at tiden var inde til at videregive tronen til kronprins Frederik, hvilket derfor skal ske 14. januar 2024.
Dronning Margrethe meddelte i sin nytårstale 31. december 2023, at hun abdicerer. Her forklarede hun, at hun efter sin rygoperation i februar fandt frem til, at tiden var inde til at videregive tronen til kronprins Frederik, hvilket derfor skal ske 14. januar 2024. Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Efterfølgende er der såkaldt proklamation, hvor statsminister Mette Frederiksen vil træde ud på balkonen på Christiansborg Slot og udråbe kronprins Frederik som konge.

»Den ceremonielle offentliggørelse kommer så til udtryk ved, at statsministeren siger det højt og tydeligt tre gange – til højre, til venstre og lige ud,« fortæller Sebastian Olden-Jørgensen.

»I vore dage ved vi det jo godt på grund af internettet og alt muligt, men i gamle dage, hvor traditionen stammer fra, var det sådan, befolkningen blev orienteret om tronskiftet,« tilføjer Lars Hovbakke Sørensen.

Så der er altså langt fra enevældens pompøse kroningsceremonier til nutidens tronoverdragelsesceremonier.

Kronprins Frederik, prins Christian og dronning Margrethe vil alle være til stede til mødet i Statsrådet på Christiansborg Slot. Efter Dronningen har underskrevet sin abdikation, vil Kronprinsen forlade mødet som konge, mens prins Christian forlader det som kronprins. Dronningen fortsætter med titel som dronning.
Kronprins Frederik, prins Christian og dronning Margrethe vil alle være til stede til mødet i Statsrådet på Christiansborg Slot. Efter Dronningen har underskrevet sin abdikation, vil Kronprinsen forlade mødet som konge, mens prins Christian forlader det som kronprins. Dronningen fortsætter med titel som dronning. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

»Man kan roligt kalde det en forfatningsretlig minimalløsning. Det er jo simpelthen fordi, man i 1849 med Grundloven og enevældens afskaffelse vil lægge afstand til enevældens pomp og pragt, fordi man havde jo afskaffet det politiske system, og det nye var ikke enevældigt,« forklarer Sebastian Olden-Jørgensen.

»Normalt plejer tronskiftet jo at foregå ved, at monarken dør, så derfor er det ikke oplagt at gøre det til en stor og festlig begivenhed,« tilføjer Lars Hovbakke Sørensen.

Kongehuseksperterne forventer heller ikke, at der vil blive gjort noget større nummer ud af dronning Margrethes abdikation, hverken før eller efter mødet i statsrådet.

»Vi kunne i princippet have valgt at udvide ceremonien med en separat abdikation umiddelbart før på Amalienborg samme dag, som man gør i Holland, hvor der først er abdikation ved hoffet og så et møde med parlamentet, hvor kongen aflægger ed,« forklarer Sebastian Olden-Jørgensen.

»Men når flytningen af fanerne figurerer som et selvstændigt punkt for tronskiftet, så viser det måske nok, at man godt ved, at der ikke sker ret meget. Det er en formel ting, for fanerne flyttes også til Kronprinsens residens, hvis Dronningen er ude af landet, og han skal være regent,« siger hofhistorikeren til slut.

Her kan du høre seneste udgave af 'Kongehuset bag kulissen', der tegner et portræt af Danmarks kommende konge.