Når prins Charles en dag skal være konge, bliver han en ikke særlig markant - og lidt gammeldags - overgangsfigur, vurderer royal ekspert.
Den evige tronfølger bliver 70. Siden han var tre år, har prins Charles ventet på at udfylde den opgave, han er født til. Og han venter stadig.
Normalt bruger en 70-års fødselar tiden på børnebørn, rejser eller fritidsinteresser som for eksempel golf og havearbejde.
Trods sin høje alder har prins Charles på ingen måde udsigt til at nyde sit otium. Hans jævnaldrende er for længst gået på pension, men prinsen af Wales er endnu ikke begyndt på den opgave, som han har været bestemt til hele sit liv.
En mørk novemberaften i 1948 begyndte Charles Philip Arthur Georges liv i offentlighedens søgelys.
Mens hans 22-årige mor hvilede sig efter fødslen i sit soveværelse på Buckingham Palace, blev den nyfødte prins svøbt i et hvidt klæde og lagt i en vugge i den højloftede festsal på slottet, så hoffets mange ansatte kunne se ham.
To en halv time gammel blev prinsen første gang betragtet og bedømt af omverdenen - og det er han blevet lige siden.
Forventningerne til den lille mørkhårede dreng med de store ører og det generte smil var enorme.
Den følsomme og forsigtige prins voksede op i et konservativt og ekstremt kontrolleret kongehus, hvor der var strenge normer og regler for, hvordan han skulle leve sit liv. For eksempel hvem han måtte gifte sig med.
Og ofte har øjnene, der har målt og vejet ham, været hårde.
»Han bliver dømt hårdt i forhold til, hvad han selv har haft indflydelse på, og mange er kritiske over for ham på grund af Diana. Han vil altid stå i skyggen af hende, og det er svært at konkurrere med den enorme popularitet, hun havde.«
Sådan lyder vurderingen fra historiker og kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen, som B.T. har bedt kaste et kærligt og kritisk blik på prinsen på den royale udskiftningsbænk i anledning af den runde fødselsdag.
Trods en hård opvækst er prinsen af Wales på mange måder som katten - helt sin egen. I befolkningens øjne vil han dog altid stå i skyggen af sin mor, sin ekskone og sin søn, mener Hovbakke.
»Han bliver ikke en særlig markant konge. Det er William og Kate, der kommer til at dominere billedet, og de vil fortsætte med at skabe fornyelse. Charles bliver en ret konturløs konge, som vi ikke vil huske for noget specielt. Han bliver mere en overgangsfigur.«
Selv siger prins Charles i en BBC-dokumentar i forbindelse med fødselsdagen, at han vil nedtone sine politiske synspunkter, når han en dag bliver konge.
Mens prinsen har siddet på udskiftningsbænken, har han nemlig deltaget aktivt i den offentlige debat om blandt andet klima og økologi, og hans grønne profil falder bestemt ikke altid i god jord hos alle.
»Prins Charles deler vandene. Der er mange briter, der godt kan lide hans markante synspunkter om klima og økologi, mens andre mener, man skal springe ham over og lade William komme til,« siger Hovbakke.
Der lød et ramaskrig i Storbritannien, da 'The black spider memos' for nogle år siden blev offentliggjort. Her kom det frem, at prinsen i årevis havde skrevet breve og små beskeder til regeringens ministre om de sager, han lå hans hjerte nært,
Det har skabt bekymring i hans hjemland for, at han bliver en aktivistisk konge.
Et synspunkt, som den danske kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen altså ikke deler.
»På mange måder har han gjort det godt. Han har forsøgt at udfylde en vanskelig rolle, og på mange måder har han nogle meget moderne synspunkter. Men han har sin stil lidt imod sig. Han er opdraget i en anden tid og tilhører en anden generation end tronfølgerne i de øvrige kongehuse, og derfor kommer han til at virke gammeldags.«
Men konge skal han nok blive en dag, mener Lars Hovbakke, selv om mange briter hellere så hans søn William på tronen. Altså forudsat at Charles lever længe nok.
»Det mest sandsynlige er, at han skal være konge. Det er hans ret. Sådan er normerne. Der er ikke tradition for, at man springer en generation over,« siger han og tilføjer:
»Kongehusets eneste berettigelse er, at det følger de historiske traditioner. De skal opføre sig anakronistiske. De skal vise befolkningen, hvordan Storbritannien har været engang, og give folk en fornemmelse for, at de er del af en historisk tradition. Derfor er det vigtigt at holde fast i traditionerne.«
