Arven efter afdøde kong Harald er omgærdet af mystik, men er nu forsøgt opgjort, og eksperter kan blandt andet ikke udelukke, at også Marius Borg Høiby skal have en del af kagen.
Det norske finansmedie E24 har opgjort arven efter kong Harald.
For den nyligt afdøde norske konge overlader ikke bare de kongelige slotte og titler til sin søn og arvtager kong Haakon – der er også en overdådig, men hemmelig privat formue, flere luksusejendomme og uvurderlige smykker, der skal fordeles.
»Det er gamle penge, som skal skifte hænder,« forklarer historiker og kongehusekspert Ole-Jørgen Schulsrud-Hansen til E24.
Først og fremmest har den norske kongefamilie gennem generationer haft en privat formue, som kongehuset aldrig har villet offentliggøre størrelsen på.
Det norske kongehus har heller ikke denne gang villet svare E24 på, hvad værdien af den hemmelige formue er.
Men i 2019 beskrev det norske erhvervsmedie Dagens Næringsliv, at kongefamilien var »meget rig« taget den private formue i betragtning.
»Meget af familiens rigdom er netop arvet fra den britiske kongefamilie, og den er skjult af en ganske særlig bankforbindelse i London,« lød det her i finansmediet.
Her oplyste det norske kongehus til Dagens Næringsliv, at den private formue havde aktiver for omkring 100 millioner norske kroner, der var placeret i fonde og obligationer i Norge og udlandet.
Ejendomme for flere hundrede millioner kroner
Ligesom i Danmark er det i Norge staten, der ejer de vigtigste kongelige ejendomme, som følger regenten.
I det norske kongehus' tilfælde gælder det blandt andet den kongelige hovedresidens Det Kongelige Slot i Oslo.
Men kong Harald og dronning Sonja ejer derudover tre fornemme boliger privat, navnlig Kongesædet i Oslo, Prinsehytten i Jotunheimen og Sommerhytten på Mågerø.
Ejendomsekspert og luksusmægler Terje Tinholt vurderer overfor E24, at de tre private kongelige ejendomme samlet er 390 millioner norske kroner værd, hvis de skulle sælges på markedet i dag.
Gennem tidligere generationer af den norske kongefamilie har Kongesædet og Prinsehytten fulgt den siddende monark, ligesom hele kongefamilien jævnligt har benyttet sig af de tre private boliger gennem tiden.
Derudover er den kongelige residens Skaugum også en del af kongefamiliens private ejendomsportefølje, og den vurderer luksusmægleren som værende 800 millioner norske kroner værd.
Skaugum har traditionelt fulgt tronfølgeren, ligesom det har været kong Haakon og dronning Mette-Marits residens som kronprinspar – men muligvis også kan fortsætte med at være det som kongepar.
Yderligere ejer kong Harald også det officielle kongeskib, Kongeskibet Norge, som blev givet til hans farfar kong Haakon den syvende, og som traditionelt har fulgt regenten.
Dertil kan også flere noget nær uvurderlige kongelige smykker og lignende værdigenstande, der også traditionelt har tilhørt den siddende monark, også indgå i arveopgøret efter kong Harald.
Uafklaret millionapanage og mulig arv til Marius Borg Høiby
Det vides ikke officielt, hvornår arveopgøret vil blive løst, og det norske kongehus har ikke svaret E24 på, hvorvidt kong Harald har haft et testamente.
Ifølge finansmediet kan arveopgøret dog godt tænkes at blive udskudt til efter, at også kong Haralds hustru dronning Sonja skulle gå bort.
I arven kan – udover særligt den nye konge, kong Haakon – også betænkes kong Haralds børnebørn, kronprinsesse Ingrid Alexandra og prins Sverre Magnus.
Ligeledes kan bonusbarnebarnet Marius Borg Høiby ifølge kongehuseksperten Ole-Jørgen Schulsrud-Hansen heller ikke udelukkes at skulle få del i arven.
Den norske kongefamilie lever i dag – ligesom hjemme i Danmark – hovedsageligt af deres apanage fra staten.
Ifølge det norske statsbudget blev der i 2026 sat 16,2 millioner norske kroner af til det daværende kongepar, kong Harald og dronning Sonja, samt 13,5 millioner norske kroner til det daværende kronprinspar, kong Haakon og dronning Mette-Marit.
Hvordan apanagen skal fordeles efter kong Haralds bortgang er endnu ikke blevet offentliggjort eller fastlagt.
Hverken kongeparret eller tronfølgeren i Norge betaler indkomstskat eller formueskat.
Det gør derimod alle de andre kongelige i Norge, så derfor har man blandt andet kunnet se i de offentlige registre, at de norske prinsesser var blevet meget fattigere de senere år. Læs mere om det HER.
