Affæren med den svenske konge har kostet sangerinden Camilla Henemark dyrt.

I dag lever hun på gaden og er blevet misbruger I bogen 'Den motvillige monarken' fra 2010 kom det frem, at den svenske kong Carl Gustaff angiveligt har haft en affære med den tidligere 'Army of Lovers' - sangerinde Camilla Henemark tilbage i 1990’erne.

Camilla Henemarks storhedstid som Sveriges internationale superstjerne og kongens elskerinde er, efter bogens udgivelse, blevet afløst af en knap så glitrende tilværelse som hjemløs og misbruger. Derfor har hun valgt at fortælle sin historie til de hjemløses blad 'Faktum' i Göteborg. 

SE BILLEDERNE: Så fræk var kongens elskerinde

Her fortæller hun, at kongen og hende drømte om at stikke af til en sydhavsø og leve af kokosnødder. Hun fortæller også om de vilde natklub besøg, hvor hun i kongens selskab drak 'Guppieshots', drinks med levende guldfisk. 

LÆS OGSÅ:

LÆS OGSÅ:

Den tidligere elskerinde fortæller også, at det ikke var hendes intention at såre kongens hustru, Silvia, da hun fortalte om affæren, der varede knap et år, til forfatterne af bogen 'Den motvillige monarken'. Hun var ved bogens udgivelse, ifølge Aftonbladet.se, meget chokeret over, at hendes og kongens hemmelighed blev offentligt kendt, og dermed også kendt for dronningen.

- Hele Sverige, inklusive mig selv og min mor, elsker Silvia. Men jeg var trængt op i en krog. Monarkiet i sig selv er ikke tidssvarende, men kongen, Silvia og kronprinsesse Victoria laver et mægtigt fint stykke arbejde, forklarer hun ifølge Aftonbladet.se til hjemløsebladet. 

LÆS OGSÅ:

Camilla Henemark er, ifølge tv2.dk, på vej ud af sit misbrug og på vej væk fra gaden. Hun bor i en udslusningslejlighed, hvor hun skal hjælpes tilbage til et normalt liv. Hun er også vendt tilbage til musikbranchen og har for nylig indspillet en ny musikvideo.