I disse uger afholder kong Frederik de traditionsrige kongejagter.

Men ifølge lektor ved SDU og ekspert i royal branding, Jannek K. Sommer, så kan lige præcis kongejagterne blive et problem for et ellers pletfrit kongepar.

Årets første kongejagt fandt sted den 6. november i Klosterheden i Vestjylland, mens den anden fandt sted 19. november i Gribskov i Nordsjælland.

Ved begge jagter så man, hvordan det primært var den øverste elite, der deltog. Adelige, direktører, og folk med titler uddelt af Kongehuset.

Tidligere har Kongehuset fået kritik for ikke at have kvinder med til disse jagter, men ved kongejagten i Klosterheden i år havde kong Frederik dog inviteret tre kvinder med, mens jagten i Grib Skov ikke havde kvinder på gæstelisten.

Ifølge Jannek K. Sommer er problemet med kongejagterne, at de ikke harmonerer med det kongehus, kong Frederik selv har signaleret, at han ønsker at stå i spidsen for.

Kong Frederik og transportminister Thomas Danielsen under kongejagten i Klosterheden i Vestjylland den 6. november.
Kong Frederik og transportminister Thomas Danielsen under kongejagten i Klosterheden i Vestjylland den 6. november. Foto: Morten Stricker/Fynske Medier/Ritzau Scanpix

»Det er et problem. På den ene side vil kongehuset gerne være folkeligt og noget, alle kan forholde sig til, og på den anden side vil man holde man fast i traditioner, der er elitære og bærer præg af mandeklub. Det skaber rod i det sammenfattende royale værdisæt,« siger han og tilføjer:

»Der ligger et opgør med nogle gamle traditioner, man ikke har turde tage endnu.«

Men vi ved jo godt, at de kongelige omgås de allerrigeste, og kongejagten er en langvarig tradition, så hvorfor er det et problem?

»Det bryder for meget med den linje, kong Frederik selv har lagt.«

»Når man lægger sig fast på – som kong Frederik har gjort – at ville bygge et moderne kongehus, dur det ikke, at man bliver ved med at fastholde noget, der er så gammeldags og patriarkalsk. Mandeklubber passer simpelthen ikke ind i et moderne dansk kongehus,« siger Jannek K. Sommer og tilføjer:

»Det harmonerer faktisk heller ikke med kong Frederik og dronning Mary som par.«

Han bemærker også, at der netop de sidste mange år er skrevet artikler om, hvordan der enten er ingen eller få kvinder på gæstelisterne til kongejagterne.

Og netop fordi kong Frederik har slået sig op på modernitet og ligestilling, er det altså ikke nok, at man har tre kvinder på gæstelisten til én ud af foreløbig to jagter, mener Jannek K. Sommer.

Kong Frederik og dronning Mary under sommertogt på Samsø.
Kong Frederik og dronning Mary under sommertogt på Samsø. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Derudover er det traditionelt set jagten i Grib Skov, der ses som ekstra fornem, da den også indebærer et taffel, og netop derfor er det faktisk ekstra slemt, at dén er uden kvinder, mener eksperten.

B.T. har været i kontakt med Kongehuset og spurgt, hvorfor der blot var tre kvinder med på den ene jagt i Klosterheden og ingen på den i Gribskov. Kongehuset har ikke nogen kommentar.

Tilbage i 2022 svarede Kongehuset dog på, hvorfor der dengang heller ikke var kvinder med under jagten i Gribskov.

»Det er dog værd at bemærke, at Kongejagten i Grib Skov er en riffeljagt, og mindre end fem procent af danske riffeljægere er kvinder ifølge de seneste tal, vi har fra Danmarks Jægerforbund,« lød det fra Kongehusets kommunikationsafdeling i 2022.

Ifølge Jannek K. Sommer ændrer manglen på kvinder med et specifikt jagttegn dog ikke på den uheldige symbolværdi.

»Man kan ikke bare henvise til, at der ikke er særlig mange kvinder med det rigtige jagttegn – det ændrer jo ikke ved den uheldige signalværdi, jagterne sender.«

Han undrer sig i det hele taget over, at man ikke har gjort noget ved kongejagterne endnu, fordi Kongeparret faktisk har vist sig at tænke meget strategisk klogt.

»Det skriger noget til himlen, for det nye power-kongepar har jo ellers vist sig at være væsentlig mere strategisk orienteret omkring Kongehusets kommunikation, end dronning Margrethe var. Man har generelt været gode til at udvise rettidig omhu.«

Siden tronskiftet har kong Frederik ikke lagt skjul på, at han ønsker at modernisere flere aspekter ved Kongehuset.
Siden tronskiftet har kong Frederik ikke lagt skjul på, at han ønsker at modernisere flere aspekter ved Kongehuset. Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

»Man har tænkt på Rigsfællesskabet og Grønland, lavet nyt kongevåben og lukket hofleverandør-ordningen. Men tilbage står så kongejagten som et støvet fortidslevn. Det skæmmer i billedet, og det bliver man simpelthen nødt til at gøre noget ved,« siger Jannek K. Sommer.

Han påpeger, at kongejagterne ikke nødvendigvis skal afskaffes - men de bør få et andet udtryk.

»Kong Frederik er nødt til at finde en anden form til kongejagterne. En form, som ganske vist gerne må have lidt royalt guldstøv over sig, bare uden at være for storsnudet,« siger eksperten.

Den sidste kongejagt i år finder sted den 11. december i Frøslev i Sønderjylland.