Det norske kongehus er ved at forandre sig. 

Og det viser udmeldingen om dronning Sonja tydeligt, lyder det fra en kongehusekspert:

»Der kan man allerede mærke forandringerne fra kong Haralds regime,« som Ole-Jørgen Schulsrud-Hansen siger til Nettavisen.

Reaktionen kommer således efter, at det onsdag blev meldt ud, at kongehusets ældste medlem fortsat vil varetage officielle opgaver og repræsentere det norske kongehus i fremtiden.

Selvom ægtemanden, kong Harald, altså er død. Og selvom hun næste år bliver 90 år. 

Og som Ole-Jørgen Schulsrud-Hansen også forklarer:

Kong Haakon er i aktion. Foto: Beate Oma Dahle/NTB/Ritzau Scanpix

»Tidligere var sådan, at man skulle udføre officielle pligter, hvis man havde en kongelig tiltaleform,« siger han:

»Dronning Sonja er ikke længere 'hendes kongelige højhed', så det var ikke nødvendigvis en selvfølgelig, at hun fortsat skulle repræsentere kongehuset.«

Men det skal hun altså.

Og der kan da også blive behov for den aldrende dronnings indsats, for der ville ellers snart ikke være mange andre end kong Haakon til at varetage opgaverne.

Hans hustru, dronning Mette-Marit, er frem til sommer næste år ikke til rådighed, fordi hun fortsat skal restituere efter sin lungetransplantation.

Kronprinsesse Ingrid Alexandra rejser efter nytår tilbage til Australien for at genoptage sine studier. Ligeledes er prins Sverre Magnus allerede i udlandet, hvor han læser i Portugal,

Sidstnævnte har i øvrigt også allerede repræsenteret kongehuset på egen hånd, selvom han heller ikke har titel af 'hans kongelige højhed'.

Nettavisens egen kongehusekspert, Tove Taalesen, kalder det i øvrigt for »inspirerende«, at dronning Sonja fortsat vil være aktiv.

»Det er bare at bøje sig i støvet,« siger hun.