Landets allerrigeste er de seneste år kommet meget tæt på kongehuset. De bliver inviteret med til de kongelige fester, de er faste deltagere ved de kongelige jagter, og de står klar, når kongefamilien har brug for en økonomisk håndsrækning.
Til gengæld bliver de ofte tilgodeset, når der skal uddeles kongelige ærestitler. Det er en tendens, der er set gennem de seneste år, og det er 'tankevækkende', mener eliteforsker Christoph Ellersgaard fra CBS, der har forsket i magteliten.
»Det er mit klare indtryk, at hvis man kigger på listen over kammerherrer, så er der en del, der har militær rang, en stor del af dem er gamle adelsfamilier, og stort set de eneste andre, der kommer ind i den klub, er hovedrige folk, der gerne har den rigtige side af en milliard på kontoen,« siger han og tilføjer:
»I forhold til, hvor få milliardærer vi har i Danmark, er det imponerende, hvor mange af dem der kan nå at blive kammerherrer,« siger han.
Når man bliver kammerherre, har man mulighed for at komme med ved statsbesøg og andre vigtige kongelige begivenheder. Ifølge Christoph Ellersgaard er det som at blive 'en del af det officielle Danmark'.
»Man kunne forestille sig, at der var andre, der var sjovere at invitere med til de fester end et udvalg af landets milliardærer,« siger forskeren og tilføjer, at det måske kunne være fagforeningsformænd, digtere eller andre betydningsfulde personer.
Den seneste udnævnelse af kammerherrer var på Dronningens fødselsdag den 16. april, hvor udenlandsdanskeren og milliardæren Hans Michael Jebsen fik den fornemme titel.
Dermed slutter han sig til andre rige danskere som Lego-ejer Kjeld Kirk Kristiansen, erhvervsmanden Fritz Schur, Danfoss-ejer Jørgen Mads Clausen, Mærsk-arvingen Ane Uggla og den afdøde erhvervsmand Peter Zobel, der alle har opnået samme ære.
»Det er en ny adel, der er på vej i form af nogle af de der meget rige familier, som også giver kongehuset gaver, og som også knytter sig til kongehuset,« siger Christoph Ellersgaard.
En af de større økonomiske mellemværender så man, da tre af Danmarks rigeste familier – familierne bag Lego, Danfoss og Ecco – hjalp med penge til en fond, der kunne købe Schackenborg, da prins Joachim med sin familie i 2014 forlod det jyske slot.
Christoph Ellersgaard mener ikke, at det er uproblematisk, at der er så tætte relationer mellem de kongelige og de rige:
»Hvis det var enhver anden statsansat eller offentlig ansat, der uddelte noget for at have fået ydelser til gengæld, ville det rejse kritik. Når kongehuset uddeler de her hæderstitler, så er det en anerkendelse af, at man har gjort noget godt for Danmark. Hvis man begynder at gøre det på baggrund af, hvem der giver gaver til kongehuset, i stedet for, hvem der gør noget godt for nationen som helhed, så bliver det et problem,« forklarer han.
B.T. har forespurgt kongehuset, hvorfor så mange af Danmarks rigeste bliver udnævnt til kammerherrer. Det var ikke muligt at få en kommentar fra kongehuset inden artiklens deadline.
Hos Dansk Adels Forening undrer formand Anna von Lowzow sig dog ikke over de mange ikke adelige rigmænd, der er blevet kammerherrer.
»For os er det helt naturligt, at alle, der fortjener at blive udnævnt, bliver udnævnt, og vi har ikke noget forhold til, om det er folk, der er adelige eller ej,« siger hun og tilføjer, at man i øvrigt ikke får mange fordele ved at være kammerherre.
Historiker ved SDU med speciale i kongehuset Michael Bregnsbo er dog ikke enig i, at der ikke følger fordele med, når rige erhvervsfolk hjælper kongehuset og til gengæld bliver besmykket med titler og opmærksomhed.
»De får prestige ud af det og reklame for sig selv og deres firmaer. Og de får også mulighed for at møde nogle andre interessante og magtfulde mennesker, når de mødes ved hoffet,« siger han.
Potentielt kan der også være problemer ved konstellationen – især hvis kredsen bliver for lukket:
»I og med, at Dronningen ikke har politisk magt og ikke kan give politiske fordele, så er det ikke umiddelbart et problem, men det kan da være et problem, hvis det bliver en lukket elite, der kan lave aftaler uden om de officielle kanaler, mens andre ikke er med,« siger Michael Brengnsbo og tilføjer, at han dog ikke har kendskab til den slags eksempler.
Det er dog heller ikke helt risikofrit for erhvervsmændene at komme for tæt på den inderste royale cirkel. Sker der noget uventet, kan straffen blive hård – som f.eks. da FLSmith-arvingen Christian Kjær fik frataget sine royale titler grundet en betinget dom for at have påkørt en løbsofficiel ved et cykelløb.
»Man flyver højt, og så falder man dybt. Hvis man mister pladsen igen, så er det endnu mere ydmygende, for så er man officielt udstødt af det gode selskab,« lyder det fra Bregnsbo.
