Det er et år siden, at han fik fjernet sine kongelige titler – og resten af sine royale forpligtelser og blev smidt ud af sit kongelige hjem.

Men skandalerne slutter ikke her for den tidligere prins Andrew – nu står en af hans tidligere livvagter frem og fortæller, at han indleveret ødelæggende information til politiet.

Kong Charles lillebror, Andrew Mountbatten Windsor, blev anholdt i februar under mistanke for misbrug af sin funktion som prins for at have delt fortroligt materiale med Jeffrey Epstein. Andrew nægter sig skyldig, slap ud mod kaution og er stadig under undersøgelse uden at være blevet sigtet. Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

Den tidligere livvagt Paul Page er i dag pensioneret, men var i seks år tæt på den udstødte eks-prins og resten af den britiske kongefamilie – men nu er han altså klar til at kaste sin tidligere arbejdsgiver under bussen.

For til The Telegraph påstår Paul Page, at han blev ignoreret af Thames Valley Politi, da han her kom med store bevismaterialer imod eks-prins Andrew.

Derfor gik han altså videre op i systemet, der fortsat efterforsker Andrew Mountbatten-Windsor for sine forbindelser til den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein, herunder for embedsmisbrug og seksualkrænkelser. 

»Jeg har nu formelt dokumenteret den information, jeg sidder inde med, i en skriftlig erklæring, som er overleveret til FBI,« fortæller den tidligere livvagt her.

Andrew Mountbatten-Windsor er blevet helt udstødt af det britiske kongehus efter offentliggørelsen af de såkaldte Epstein-filer, der blandt andet afslørede dette billede af ham med en yngre kvinde liggende på gulvet. Foto: Handout/AFP/Ritzau Scanpix

Han understreger ikke mindst, at han har belastende information om Andrew Mountbatten-Windsor og Jeffrey Epsteins fængselsdømte partner Ghislaine Maxwell, foruden flere kvinder, han »med egne øjne oplevede fik tilgang til Buckingham Palace«, altså lyssky og udokumenterede besøg på den britiske kongefamilies hovedresidens.

Eks-prins Andrew har afvist alle anklagerne imod sig.

Omfanget af den tidligere prins' forbindelser til Epstein er blevet tydeligere i takt med USAs justitsministeriums offentliggørelse af over tre millioner dokumenter fra de såkaldte Epstein-filer.

Jeffrey Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

Jeffrey Epstein og hans partner Ghislaine Maxwell blev begge dømt for flere seksualforbrydelser. Epstein døde i fængslet i 2019, mens Maxwell for nuværende afsoner en tyveårig fængselsdom. Foto: Handout/AFP/Ritzau Scanpix

Den amerikanske finansmand blev i 2008 dømt for handel med en mindreårig pige ved at have rekrutteret hende til prostitution.

Det er dog ikke længe siden, at eks-prins Andrew selv sagsøgte Thames Valley Politi – og vandt. Læs mere om det HER.