Onsdag skulle Andrew Mountbatten-Windsor havde vidnet i retten.

Men i sidste øjeblik slap den skandaleombruste eks-prins for at give forklaring via videolink i Westminster Magistrates' Court i London.

Kong Charles lillebror, Andrew Mountbatten Windsor, blev anholdt i februar under mistanke for misbrug af sin funktion som prins for at have delt fortroligt materiale med Jeffrey Epstein. Andrew nægter sig skyldig, slap ud mod kaution og er stadig under undersøgelse uden at være blevet sigtet. Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

Her står den 39-årige Alex Jenkinson tiltalt for truende adfærd begået mod Andrew, da han i maj gik rundt ved eks-prinsens hjem Marsh Farm med et skydevåben og råbte mod eks-prinsen, der var ude og lufte sin hund.

Men i sidste øjeblik er retssagen blevet udskudt med fem måneder, skriver Hello! Magazine.

Udskydelsen af retssagen indtil december skyldes bekymringer omkring den tiltaltes mentale helbred, bekræfter politimester Paul Goldspring overfor mediet.

Det var det britiske medie The Times, der først kunne beskrive, at eks-prins Andrew ventedes at afgive forklaring onsdag i retten via video.

Den tidligere prins Andrew bor nu på Marsh Farm. Hans eksil bliver betalt af storebror kong Charles og ligger på hans kongelige landsted omkring Sandringham Godset. Foto: Benoit Tessier/Reuters/Ritzau Scanpix

Men sagen er altså nu blevet udskudt til december, hvor den udstødte tidligere britiske prins i stedet må ventes at afgive sin forklaring i sagen.

Alex Jenkinson nægter sig skyldig i at have udvist truende adfærd med henblik på frygt eller vold mod Andrew Mountbatten-Windsor.

Eks-prinsen efterforskes fortsat af politiet for potentielle kriminelle handlinger i forbindelse med sit venskab med den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Her står politiet overfor at skulle afhøre en særlig gruppe »hemmelige vidner«, som en kongehusekspert forventer »holder Andrew Mountbatten-Windsors skæbne i deres hænder«. Læs mere om det HER.