Norges prinsesse Märtha Louise har lært at holde af julen igen.

Første juledag er det to år siden, at Märtha Louises mand, Ari Behn, tog sit eget liv. De fik tre børn sammen.

Derfor har prinsesse Märtha siden haft svært ved at finde glæden ved juletiden.

Prinsesse Märtha Louise har været åben i forhold til at fortælle om den sorg, som har været forbundet til at miste sin mand.

»Nogle gange er det tungt før julen. Dagene er mørke og vi fyldes med savn og sorg,« skriver Märtha Louise i opslaget og fortsætter.

»Alligevel har jeg fundet ud af, at vi skal tage julen tilbage. At vi sammen kan klare og sætte pris denne tid - i hvert fald en gang i mellem. Vi skal glæde os til julen, selvom vi har tomhed og savn,« skriver Märtha Louise.

I opslaget forklarer den 50-årige prinsesse, at julekalenderen er syet af hendes mor og mormor som en gave til hende, da hun blev født. Den har været i brug siden da.

Julekalenderen er nu gået i arv til prinsesse Märtha ældste datter, Maud.

»Det er godt at gøre noget ekstra for i julen,« skriver prinsesse Märtha Louise afslutningsvis i opslaget.

Forfatteren og kunstneren Ari Behn blev 47 år gammel og efterlod sig tre børn, Maud, Leah og Emma.