Efter otte års ægteskab var det i januar 2024 slut mellem Albaniens kronprins Leka II og den daværende kronprinsesse Elia.
Men der skulle ikke gå længe, før kronprisen tabte sit hjerte på ny. Allerede i efteråret blev en ny forelskelse i fotografen Blerta Celibashi offentliggjort.
Og nu har de to sagt ja til at tilbringe resten af deres liv sammen. I al hemmelighed.
Det skriver Dagbladet.
Søndag delte parret til stor overraskelse, at de var blevet gift i en privat ceremoni for at holde stemningen »intim og højtidelig«.
Blot fem måneder efter, at de blev forlovet.
Her er også to billeder af det nygifte par, som står ude foran Apponyi Slot i Slovakiet.
Brylluppet var dermed intimt og småt. Og det står i stor kontrast til kronprinsens første bryllup, hvor det var det helt store opbud, skriver mediet.
Han har en datter fra sit tidligere ægteskab.
Kronprins Leka har udover titlen som kronprins også arbejdet i det albanske indenrigsministerium, ligesom han har været rådgiver for præsidenten.
