Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Fredag aften vandt det danske herrelandshold i håndbold semifinalen ved verdensmesterskabet over Spanien.
Det betyder, at danskerne på søndag skal stå over for Frankrig, som bankede Sverige i den anden semifinale.
På tribunen vil der også være fint selskab og royal opbakning. Det melder Kongehuset ud på deres Instagram.
'Sådan, Danmark. Stort tillykke til herrelandsholdet i håndbold med sejren over Spanien og endnu en VM-finaleplads. Vi ses i Stockholm på søndag,' lyder beskeden, som er underskrevet af kronprins Frederik.
At kronprins Frederik er helt tosset med sport, er ikke noget nyt.
Da Danmark i 2019 vandt VM i håndbold på hjemmebane i Boxen i Herning, var Kronprinsen også til stede.
Her overrakt han medaljerne til de danske spillere og gav et stort kram til spilleren Hans Lindberg, som i mange år har haft kælenavnet Hans Majestæt.
Det er tredje VM-finale i træk, som Danmark skal spille. De to foregående gange er det endt med guldmedalje.