Efter ny melding om Mette-Marits helbred: Børnene ændrer planer
»For at være tættere på sin familie er Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Ingrid Alexandra vendt tilbage til Norge.«

»For at være tættere på sin familie er Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Ingrid Alexandra vendt tilbage til Norge.«

Den norske kronprinsesse, Mette-Marit, er sat på listen over personer, der hurtigst muligt skal have en lungetransplantation.
Og det påvirker hendes børn, der må ændre deres fremtidsplaner for at være tættere på deres mor. Det skriver det norske kongehus i en pressemeddelelse.
Det betyder, at kronprinsessens datter, prinsesse Ingrid Alexandra, til efteråret bliver i Oslo.
Sidste år flyttede den 22-årige prinsesse til Australien for at tage en bachelorgrad i samfundsvidenskab med speciale i internationale relationer og politisk økonomi på University of Sydney. Hendes plan har været at blive der i tre år.
Men nu har hun altså valgt at blive i Norge til efteråret, hvor hun i stedet vil tage et semester på Universitetet i Oslo.
»For at være tættere på sin familie er Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Ingrid Alexandra vendt tilbage til Norge og vil være på udveksling fra University of Sydney til University of Oslo i efterårssemesteret 2026,« lyder det i meddelelsen.
20-årige prins Sverre Magnus skal efter planen studere i Europa fra efteråret.
Nu lyder det, at han vil vende hjem til Norge, når situationen kræver det.