Nogle er blevet danske grever og grevinder, én er begyndt at snakke om engle, og så var der kongen, der frasagde sig det hele.
Manges øjne hvilede mandag på den britiske prins Harry og hertuginde Meghan, der udførte deres sidste officielle opgave, inden de forlader det kongelige liv. Men faktisk byder historien på mange eksempler på kongelige, der har forladt kongehusene. B.T. har set nærmere på, hvordan de har klaret sig.
Ifølge historiker Michael Bregnsbo er kongelige exits et fænomen, der for første gang fandt sted omkring 1900-tallets begyndelse.
Tidligere havde havde man haft brug for mange prinser og prinsesser, så de kunne gifte sig ind i andre fyrstelige familier, men i takt med at mange fyrstehuse forsvandt, blev en del kongelige til overs.
Det så man blandt andet, da Frederik VIII indførte titlerne som grever af Rosenborg.
»Han havde netop mange søskende,« forklarer Michael Bregnsbo.
Netop titlen som greve af Rosenborg er sidenhen måske blevet et af Danmarks mest kendte eksempler på en kongelig, der har forladt kongehuset.
Det skete, da den tidligere prins Ingolf, der egentlig var født til en dag at blive Danmarks konge, mistede tronen til sin kusine prinsesse Margrethe, efter en ændring af tronfølgeloven i 1953.
Da prins Ingolf og hans lillebror prins Christian efterfølgende giftede sig borgerligt blev de begge tildelt titlerne ‘greve af Rosenborg’ som plaster på såret for de mistede kongelige titler.
En anden dansk kongelig, som har forladt kongehuset, er prinsesse Alexandra. Det skete dog på en lidt anden baggrund, fortæller historiker og kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen.
»Ingolf blev jo nærmest ‘stemt’ ud af befolkningen i forbindelse med grundlovsændringen om kvindelig tronfølge. Det var fuldstændig ufrivilligt, at han forlod kongehuset. Han ville gerne have været en del af det og ville formentlig også gerne have været konge,« siger han og forklarer videre:
»Grevinde Alexandras exit var på baggrund af en personlig historie med en skilsmisse, og det var egentlig heller ikke med et ønske om at forlade kongehuset. Men det blev en konsekvens af hendes skilsmisse.«
De to tilfælde adskiller sig yderligere fra Meghan og Harrys tilfælde, da det britiske prinsepar frivilligt har valgt at forlade det britiske kongehuset.
»Med Harry og Meghan har det været anderledes, fordi de aktivt har sagt, at de ikke vil være en del af det her. Og at de har sagt det på baggrund af et ønske om at komme væk fra kongehuset, om at komme væk fra pressens søgelys,« forklarer Lars Hovbakke Sørensen.
Han mener, at vi kommer til se flere af den slags frivillige kongelige stop fremover.
»Det, tror jeg, er meget sandsynligt. Jeg tror helt klart, det er en ny tendens, der er kommet for at blive, fordi man har et nyt syn på kongehuset,« siger han.
Men hvordan er det egentlig gået de tidligere kongelige efter deres royale exits?
Kong Edward VIII
Britiske kong Edward VIII sendte chokbølger gennem hele verden, da han efter knap et år som konge i december 1936 valgte at abdicere for at gifte sig med den fraskilte amerikaner Wallis Simpson.
Edward opgav tronen for kærligheden, hvilket førte til, at hans lillebror blev konge, og lillebroderens datter blev tronfølger. Og det førte altså til, at dronning Elizabeth blev monark.
Selv mistede Edward sin status som ’hans kongelige højhed’ og fik i stedet titlen ‘hertug af Windsor’. Han blev gift med sin udkårne, og de flyttede til Frankrig, hvor han boede til sin død i 1972.
Efter sigende ville han gerne have været vendt tilbage til England for at arbejde, men det ønske blev aldrig opfyldt. I stedet brugte han tiden på at skrive bøger.
Grevinde Alexandra
Alexandra Manley blev dansk prinsesse, da hun i 1995 giftede sig med prins Joachim. Ægteskabet holdt kun i 10 år, og i 2005 måtte det danske kongehus finde på, hvad man skulle stille op med en fraskilt prinsesse.
Resultatet blev, at hun blev tildelt titlen som ‘grevinde af Frederiksborg’.
»Alexandra har slået ind på en anden karriere, efter hun har forladt kongehuset - en karriere, hvor hun bruger det her med at have været en del af kongehuset,« fortæller Lars Hovbakke Sørensen og henviser til, at grevinden både har skrevet bøger, holdt foredrag og indsunget en popsang.
»Hun udnytter i høj grad, at hun har været en del af kongehuset, til at promovere sig. Og det kan være, at vi kommer til at se med Harry og Meghan, at de kommer til at gøre det samme,« tilføjer kongehuseksperten.
Grev Ingolf
En ændret tronfølge lov i 1953 satte en stopper for grev Ingolfs drøm om at blive konge. I stedet gik tronen til hans to måneder yngre kusine.
Som kompensation for den mistede titel fik grev Ingolf titlen 'hans excellence’, ligesom han også er skrevet ind i finansloven, hvor han får omkring 1,8 mio. kroner årligt.
Grev Ingolf har uddannet sig til landmand og købte allerede som ung et gods ved Kolding, hvor han har dyrket forskellige afgrøder.
»Han endte med at blive i Danmark, leve et mere tilbagetrukket liv og alligevel ikke være fuldstændig udenfor. For når der har været fester i kongehuset, deltager han i et ret stort omfang,« forklarer Lars Hovbakke Sørensen.
Prinsesse Märtha Louise
Den norske tronfølger kronprins Haakons storesøster Märtha Louise har gennem mange år vakt opsigt.
Prinsessen, der i sine yngre år var en dygtig springrytter, frasagde sig allerede tilbage i 2002 en række privilegier, så hun kunne blive selvstændig erhvervsdrivende. Hun udtrådte blandt andet af det norske kongehus, men forblev medlem af den norske kongefamilie.
Prinsesse Märtha Louise har blandt andet udgivet en bog om engle og at kommunikere med dyr.
Prinsessen giftede sig også borgerligt med den nu afdøde forfatter Ari Behn. Parret blev sidenhen skilt, og prinsessen har gjort sig bemærket ved at holde foredrag med sin nye kæreste, Shaman Durek, der hævder, at han i et tidligere liv var farao i Egypten, og at prinsessen dengang var hans dronning.
»Hun er et eksempel på en prinsesse, der er blevet overflødig, fordi kongehusenes rolle og karakter har ændret sig,« forklarer Lars Hovbakke Sørensen.
