Mens Norge stadig kæmper med at finde de sidste forsvundne personer efter det frygtelige jordskred i Gjerdrum nord for Oslo, har nordmændene og den norske konge fået støtte fra naboen.

Den svenske konge har i et telegram udtrykt sin medfølelse med nabolandet.

»Dronningen og jeg vil fremføre vores dybeste medfølelse i forbindelse med det frygtelige jordskred i Gjerdrum,« skriver den svenske konge Carl Gustaf til den norske kong Harald.

Kongen fortsætter:

Ask 20210101. Letearbeidet fortsetter etter at et større jord- og leirskred gikk i Ask onsdag. Flere boliger er tatt av raset, flere hundre skal være evakuert og flere er sendt til sykehus. Foto: Terje Pedersen / NTB
Ask 20210101. Letearbeidet fortsetter etter at et større jord- og leirskred gikk i Ask onsdag. Flere boliger er tatt av raset, flere hundre skal være evakuert og flere er sendt til sykehus. Foto: Terje Pedersen / NTB Foto: Terje Pedersen
Vis mere

»Vores tanker er med de berørte familier og med det norske folk,« lyder det sluttende fra den 74-årige konge.

Det var natten til den 30. december, at et stort jordskred rev jorden væk på en 700 meter lang strækning i Gjerdrum, som ligger omkring 20 kilometer nordøst for Oslo. 31 boliger røg med i faldet, og flere mennesker kom til skade.

Fredag aften er indtil videre én person fundet død, mens ni personer fortsat er savnet – heriblandt mænd, kvinder og børn. Redningsmandskabet har siden katastrofen ledt efter overlevende, og man er fortsat i gang med eftersøgningen.

Ti personer er kommet til skade, hvoraf en er alvorlig skadet, skriver VG.

Flere end 1000 personer er evakueret fra området.

Den norske katastrofe kom kun en dag efter, at et jordskælv ramte det centrale Kroatien. Blandt andet gik det ud over byen Petrinja. Mindst 12 personer er blevet dræbt ifølge Ritzau.

Den svenske konge har også sendt et telegram til kroatiske præsident Zoran Milanovic, hvor han kondolerer med landets tragiske tab af menneskeliv.