»Det med talerne har været en af de vanskeligste ting i mit liv,« fortalte kong Frederik i biografien 'Under Bjælken' fra 2017. I bogen fremgår det, at han – i hvert fald dengang – modsat sin kone ikke skrev sine taler selv, og at han ofte skulle tage sig sammen for at øve sig på dem.
Og netop derfor vækker Kongens tale ved gallataflet så stor opsigt. For den var både kedelig, retorisk svær, umoderne og alt for politisk tung. Og så var den heller ikke godt eksekveret.
Ovenstående blev første gang bragt i nyhedsbrevet 'Kongehuset bag kulissen.' Du kan skrive dig op til nyhedsbrevet her. Og du kan læse hele nyhedsbrevet herunder:
Hej læser,
Kongeparret kunne sætte kryds ved endnu en historisk begivenhed, da de i denne uge var værter ved deres første statsbesøg for det islandske præsidentpar, som vi også ser nærmere på i 'Kongehuset bag kulissen'.
Det var en begivenhed, der blev markeret med masser af pomp og pragt i form af karetkørsel, flag, gardehusarer, kranselægning og en masse fokus på det islandsk-danske erhvervssamarbejde.
Men besøgets højdepunkt var den store gallataffel på Christiansborg tirsdag aften, hvor Kongeparret modtog det islandske præsidentpar som æresgæster.
Gallamiddagen gik som den skulle – med deltagelse af regeringens ministre samt andre spydspidser fra det islandsk-danske erhvervs- og kulturliv.
Og netop derfor kan det også undre, at en af aftenens højdepunkter – kong Frederiks tale – igen stjal fokus. Og ikke for det gode.
At holde taler er ikke og har aldrig været kong Frederiks spidskompetence.
»Det med talerne har været en af de vanskeligste ting i mit liv,« fortalte han i biografien 'Under Bjælken' fra 2017. I bogen fremgår det, at han – i hvert fald dengang – modsat sin kone ikke skrev sine taler selv, og at han ofte skulle tage sig sammen for at øve sig på dem.
Og netop derfor vækker Kongens tale ved gallataflet så stor opsigt. For den var både kedelig, retorisk svær, umoderne og alt for politisk tung. Og så var den heller ikke godt eksekveret.
Talen har da heller ikke fået en god modtagelse. Eksperter har revset den og har – med rette – fremsat forventninger om, at vi både kan og bør forventer mere og bedre af vores statsoverhoved.

Men kritikken har ikke kun været af kong Frederik. Den har næsten mere været af de folk, der står bag ham – i dette tilfælde taleskriverne. For de kaster faktisk direkte Kongen under bussen ved at lave en tale, der både er svær at forstå og svær at gennemføre.
I ugens udgave af B.T.s royale podcast 'Kongehuset bag kulissen' har vi sat fokus på statsbesøget og netop talen. Og Berlingskes kongehuskommentator Jakob Steen Olsen er ikke imponeret:
»Ingen fatter, hvad det betyder,« lyder hans hårde kritik i podcasten, hvor han også siger, at Kongen burde fyre sin taleskriver.
Hør, hvorfor i 'Kongehuset bag kulissen', hvor vi også taler med retoriker Mette Højen om problemerne med Kongens taler – og hvad der skal til for at løse dem.
Første år som myndig
Kigger vi lidt frem, så bliver der atter mulighed for at kippe med flagene i royalt regi i næste uge, hvor kronprins Christian fylder 19 år.
Det er samtidig også en fejring af Kronprinsens første år som myndig. Og sikken et år.
Hans far er blevet konge, han er selv blevet kronprins, og så er han blevet student.
Jeg sætter fokus på kronprins Christian i næste uges podcast, og jeg håber, I vil lytte med.
På gensyn i næste uge.
Lyt med i 'Kongehuset bag kulissen' i Spotify, på Apple Podcast eller ved at trykke her.


