I modsætning til sidste år er hele den kongelige familie samlet til jul, når det søndag bliver 24. december. 

Det er de på Marselisborg Slot, hvor dronning Margrethe allerede er ankommet.

Men kronprinsfamilien har været lidt længere om at indfinde sig i det jyske. 

Det skyldes, at fem ud af seks medlemmer har været på juleferie i Australien for at besøge Kronprinsessens familie. 

Familien tog en juleferie til Australien. Først drog kronprinsesse Mary afsted med tvillingerne og senere stødte kronprins Frederik og prinsesse Isabella til. 
Familien tog en juleferie til Australien. Først drog kronprinsesse Mary afsted med tvillingerne og senere stødte kronprins Frederik og prinsesse Isabella til.  Foto: Media-Mode/Splash/Ritzau Scanpix
Vis mere

Prins Christian blev hjemme fra juleferien, fordi han ifølge Kongehuset havde travlt med at passe sin skole på Ordrup Gymnasium, hvor han går i 3.g. 

Men nu er alle hjemme igen.

Det bekræfter Kongehuset med en video på det sociale medie Instagram.

Her kan man se prinsesse Josephine og prinsesse Isabella skrive til og fra-kort til deres farmor og prins Christian.