Både Kongehuset og Statsministeriet bryder en årelang tradition, når der blændes op for nytårstalerne, der traditionelt samler det meste af befolkningen foran TV-skærmene.
Når klokken slår 18.00 den 31. december, og dronning Margrethe toner frem på TV-skærme landet over for at se tilbage på året, der gik, i sin nytårstale nr. 41, sidder hundredetusinder af danskere spændt og lytter med. Husker hun at sende en hilsen til søens folk? Hvordan går det med helbredet? Og kommer hun mon med en opsang til danskerne?
Spørgsmål som disse har hr. og fru Danmark altid først fået svar på, når dronningen taler, mens medierne i årevis har fået tilsendt en klausuleret udgave af talen allerede om eftermiddagen for at kunne forberede produktionen til aviserne den 1. januar. Men sådan bliver det ikke i år.
Dronning Margrethes nytårstale vil nemlig først være tilgængelig i skriftlig form på Kongehusets hjemmeside, når dronningen har sluttet talen af med et ’Gud bevare Danmark’. Og det skaber problemer for aviserne, hvor flere simpelthen er nødt til at skubbe trykstart, for at nå at få den med.
Statsministerens nytårstale bliver heller ikke rundsendt til de politiske journalister som den plejer. I årevis har medlemmerne af Folketingets presseloge fået nytårstalen allerede ved middagstid, så de i god tid kunne finde vinker på den og få fat i folk til at kommentere den. Men sidste år slap alt for meget af indholdet ud mange timer før, især i DR, og det hævner sig nu. Statsministerens nytårstale vil først blive rundsendt til journalisterne kl. 19.00, en halv time før den afholdes. Det sker som konsekvens af, at klausulen ikke blev overholdt, og det meddelte Statsministeriet allerede i januar.
Ifølge Hoffets kommunikations- og pressechef, Lene Balleby, blev beslutningen om at tilbageholde nytårstalen for medierne taget allerede i forlængelse af dronningens og statsministerens nytårstale sidste år. Her nåede de klausulerede taler, der blev sendt til pressen, ud til en ”langt større skare” end forventet, og adskillige kommentatorer kendte derfor på forhånd indholdet af talerne, selvom de skulle foregive at gætte sig til det.
- Det er ikke meningen, konstaterer Lene Balleby og afviser samtidig, at årets nytårstale bliver hemmeligholdt for medierne, fordi den indeholder 'sprængfarligt' stof.
På grund af den sene udsendelse af dronningens nytårstale ser man sig på Fyens Stiftstidende nødsaget til at rykke trykstart af avisen fra klokken 16 til klokken 19, og det ærgrer chefredaktør Per Westergård, som mener, at det er DRs omdiskuterede håndtering af sidste års nytårstaler, der nu udmunder sig i straf til samtlige af landets medier.
- I stedet for at få styr på synderne, som er statens egne medier, så straffer man med spredehagl, så det koster os ekstra bemanding, selvom vi har en århundrede lang tradition for at holde det klausul. Derfor er jeg noget forbandet over det, siger Per Westergård til nyhedssitet Mediawatch.
Fra Kongehuset lyder det, at beslutningen om ikke at udsende nytårstalen før tid, er truffet udelukkende af Kongehuset selv, men at man i år har valgt at lægge sig op ad statsministerens procedure for sin nytårstale.
Både i Statsministeriet og hos hoffet afviser man at der er en sammenhæng mellem de to beslutninger.
