For første gang siden de mange bomber i både britisk politik og blandt royale britiske navne, udtaler den britiske tronfølger prins William og hans hustru prinsesse Kate sig nu for første gang om Epstein-filerne.

Det skriver Sky News.

»Jeg kan bekræfte, at prinsen og prinsessen er dybt bekymrede over de løbende afsløringer. Deres tanker er hos ofrene,« siger en talsperson for det royale par.

Indtil nu har det britiske kongehus ellers været larmende stille i forhold til Epstein-afsløringerne, og torsdag ignorerede Kong Charles spørgsmål om Epstein, da han var på besøg i en landsby i Essex.

De mange millioner Epstein-filer har rystet det britiske kongehus, efter de afslørede tætte bånd mellem den dømte sexforbryder og den nu forhenværende prins Andrew Mountbatten Windsor.

Også Andrews hustru, Sarah Ferguson, er dukket op et utal af gange i filerne. Blandt andet e-mail, der tilsyneladende viste, at Ferguson var i kontakt med Epstein, mens han sad i fængsel.

Desuden har den tidligere britiske minister Peter Mandelson trukket sig fra det britiske overhus, efter det i Epstein-filerne kom frem, at han havde lækket interne regeringsmails til Epstein.

Opdateres...