Hvad bliver dronning Margrethes titel, når hun 14. januar træder tilbage som Danmarks regent?

Det spørgsmål her flere stillet i B.T.s liveblog om nytårstalen.

Men hvis du går og frygter, at du fremover skal til at kalde dronning Margrethe noget helt andet end dronning Margrethe, så kan du starte det nye år med at ånde lettet op. 

'Efter tronskiftet vil Dronningen fortsat blive tituleret som Hendes Majestæt,' skriver statsministeriet således i en pressemeddelelse.

Dermed forbliver hun altså dronning.

Det samme var tilfældet for hendes mor, dronning Ingrid, som efter kong Frederiks død fortsatte med at bære titlen dronning.

Tidligere havde der været eksempler på at danske dronninger, når deres mand døde, blev kaldt enkedronninger, men det var ikke en titel, dronning Ingrid brød sig om, og som derfor aldrig blev taget i brug.

Kronprins Frederik overtager tronen 14. januar og bliver konge af Danmark.

»Jeg har besluttet, at det er nu, der er det rigtige tidspunkt. Den 14. januar 2024–52 år efter jeg efterfulgte min elskede far–vil jeg træde tilbage som Danmarks dronning. Jeg overlader tronen til min søn Kronprins Frederik,« sagde Dronningen i sin nytårstale søndag aften.