Dronningens skoleveninde, forfatter Helle Stangerup, deler ud af anekdoterne fra de kongelige kredse i ny bog. Om sin hemmelige forelskelse i prins Henrik, kong Frederiks temperament – og dengang Dronningens kjole revnede til et bal.

Forfatter Helle Stangerup bryster sig af have holdt pressen fra livet ’med ingen kommentarer’, når pressen siden hendes ungdomsår har villet vide, hvordan det var at gå i skole med landets dengang kommende dronning.

I dag, 72 år gammel, inviterer Helle Stangerup danskerne ind ’bag skodderne’, som hun har døbt sin nye erindringsbog. Hendes liv har – både i og uden for avisspalterne  – været farverigt, blandt andet ægteskabet og den siden dramatiske skilsmisse fra greve Adam Knuth, som hun drev Knuthenborg Safaripark sammen med. Men længe inden det, blev frøken Stangerup slemt forelsket i en charmerende franskmand.

Stangerup var inviteret til midsommerfest af prinsesse Margrethes hofdame Wava Armfeldt. Gæsterne talte af ukendte årsager tre, ukendte, yngre herrer. Alle udlændinge. Og alle ugifte.

’En engelsk bankier, lidt tung i det, en flot svensk diplomat og en mindst lige så vellykket fransk diplomat’, skriver hun i bogen – og noterer at det ligner et forsøg fra hofdamen Wavas side på at præsentere Prinsessen for nye ansigter. Men der var i den unge forfatters øjne intet under opsejling.

- Englænderen brugte meget energi på at tale om finanser og spilleklubberne i London, mens både svenskeren og franskmanden svang sig på dansegulvet med alle mulige andre end lige æresgæsten. Faktisk var jeg vist en af den utroligt charmerende franskmands foretrukne, mit franske var stadig så nogenlunde i behold, måske derfor, men bagefter tog det lidt tid at få ham ud af hovedet, indrømmer Helle Stangerup i bogen og tilføjer: 

- Nogle svingommer under den funklende lysekrone på Rosenfeldts dansegulv blev dog aldrig fulgt op, ikke så meget som et postkort, sukker hun.

Så hun blev overbevist om, at der intet var i Ekstra Bladets nyligt skrevne historie, om at prinsessen skulle være faldt for en greve Henri de Laborde de Monpezat. Lige indtil samme eftermiddag, hvor hoffet bekræftede forlovelsen.

- Ikke så sært at det postkort udeblev, konstaterer hun tørt i bogen og trækker følgende lærdom ud:

- Privat omgang med Kongehuset byder på en rigdom af oplevelser, men der følger absolut ingen intern viden med.

Stangerup mindes især skoleårene med Margrethe, hvor den kommende tronfølger ikke er bange for at rejse sig op og sige fra, da en elev bliver uretfærdig behandlet – til total ydmygelse for skolens rektor. Og ligesom Stangerup keder Margrethe sig bravt i regning og slår derfor timerne ihjel ved at klippe papirklip. Senere mindes også Dronningen skoletiden i en tale til Stangerup:

- Vi følte os litterære, fordi vi begge havde læst ’Borte med Blæsten, refererer hun fra talen.

Helle Stangerup bliver også en flittig gæst på Fredensborg, hvor hun og Margrethe undervises i det etårige fag filosofikum. Margrethes hofdame Wava lærer hende to reger: ’Kom aldrig et sekund for sent til et måltid. Sæt aldrig noget som helst på Kongens flygel’. Siden lærer Stangerup yderligere to samtaletabuer: hunde og kortspil.

- Frederik den Niende var et utroligt varmt menneske, men også kendt for et voldsomt temperament, skriver Stangerup.

Hun husker de store kongelige fester som ’hyggelige' med masser af hjælpere, hvis uheldet var ude. Men én gang klarede Dronningen ærterne selv.

- Det var nu ved en mindre lejlighed midt under en lancier, at lynlåsen i ryggen på Dronningens kjole pludselig revnede hele vejen ned, men ingen stuepige blev tilkaldt, intet kjoleskifte heller. På Fredensborg har man mørkeblå duge oven på bridgebordene, og Dronningen strøg bare hen til nærmeste ledige, rev dugen af, foldede den til et trekantet sjal og hæftede spidserne foran sig på brystet med sin broche. Så var den ryg dækket, og dansen kunne fortsætte.

Blandt de knap så morsomme minder er årene, hvor greve Hans Schack, den daværende ejer af Schackenborg, rager uklar med regentparret. Han har foræret et slot belånt op over spirene til prins Joachim, og greve Hans bruger pressen til at fortælle om sin ellers velmenende gave.

- Jeg prøvede at stoppe ham, dels over telefonen, dels ved at tage derned, men alle forsøg faldt på stenet jord, og jeg blev tvunget ud i et valg, et smertefuldt farvel til en af mine mest farverige venner nogensinde.

Mere saftige bliver de royale anekdoter i Stangerups erindringer ikke, og måske derfor føler flere anmeldere sig en kende snydt og nøjes med at kaste tre stjerner efter forsøget på at invitere os ind bag skodderne.


'Bag skodderne' udkom 20. oktober på Politikens forlag