Han skal være Danmarks kommende konge, men cykler rundt på ladcykel med sine børn, tager til Adele-koncert med sin datter og sender sine børn i en almindelig folkeskole. Udadtil ligner kronprinsparret den moderne familie. Men er det også sådan bag facaden? Og hvor almindelig kan kronprinsparret egentlig blive? BT har i anledning af kronprinsens 50 års fødselsdag set nærmere på hans rolle som far.
De har ofte deres børn på skødet, uddeler kys og kram ved offentlige arrangementer og lægger aldrig skjul på, at de prioriterer deres familieliv højt – som da alle deres fire børn, prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine, var med forældrene til det royale tilløbsstykke ’Royal Run’ 2. Pinsedag.
Hvis der findes et mønstereksempel på et lykkeligt familieliv, så er Frederik og kronprinsesse Marys familie nok en god kandidat. Og lykken er ikke kun til skue for offentligheden. Det fortæller den tidligere balletskoleejer Susanne Heering. Hun er en af dronningens nærmeste veninder og har kendt kronprins Frederik, siden han var omkring tre år.
»Han er gode venner med min ældste søn, som er halvandet år ældre, og derfor kender vi ham jo vældig godt. Han er utrolig loyal overfor sine gamle venner. Og det synes jeg er dejligt at mærke, hver gang man møder ham, er det et stort knus. Han er også ven af mig og hele familien, og det har holdt hele tiden. Der er han helt enestående med at huske sine gamle venner«, siger hun til BT og fortsætter:
»Han er en meget sød far. Det har jeg virkelig indtryk af. Det er også en helt fantastisk god ting for hele Danmark at have et så godt forbillede, som han er. Og det gælder også kronprinsessen. Det familieliv, det ser virkelig helt utrolig lykkeligt ud. Det har jeg virkelig indtryk af. »
To af Susanne Heerings sønner, heriblandt Peter Heering Junior, har været nære venner med kronprinsen siden barnsben.
At kronprinsparret er så nærværende overfor deres børn er ikke tilfældigt. Faktisk er det noget, som Frederik altid har ønsket. Det har han åbent fortalt om i portrætbogen ’Under Bjælken’, der udkom forud for hans 50 års fødselsdag.
»For mig har det altid handlet om at være mest muligt sammen med mine børn. Det har jeg været, siden Christian blev født, og så fremdeles med de næste to-tre-fire. At det skulle være sådan, vidste jeg allerede, før jeg blev gift, ja før jeg nogensinde have mødt min kone,« forklarer han.
Ønsket om at blive en mere nærværende forælder hænger sammen med de oplevelser, han havde i sin egen barndom, som bestemt ikke var præget af Dronning Margrethe og prins Henriks overdrevne involvering i deres børns liv i dagligdagen. Tværtimod.
Kronprinsen har selv fortalt, hvordan han og Joachim levede et liv adskilt fra deres forældre. De havde deres egen etage over regentparrets i en af fløjene på Amalienborg; barneplejersken Else Petersen fungerede som deres ekstramor; og de spiste kun ’meget sjældent’ med deres forældre indtil de var 10 år.
»Min brors og min opvækst var jo langt mere isoleret. Vi havde vores børneværelser øverst i palæet, og de så ikke lige så drenge- eller pigeagtige ud, som vores børns gør i dag,« fortæller kronprinsen i bogen, hvor han også beskriver det som et ’kulturchok’, da de to prinser skulle skifte børneetagen ud med den mere voksne etage. Et kulturchok, som han ikke vil udsætte sine egne børn for:
»I dag cirkulerer vores børn mellem snart alle etager i palæet og rundt i deres værelser og stuerne, hvor vi alle sammen færdes og opholder os. På den måde føler de det ikke fremmed, anderledes eller underligt at gå fra deres børneværelser og for eksempel ned i kælderen, hvis de skulle have lyst til det,« forklarer han i ’Under Bjælken’, hvor han også fortæller, at det distancerede forhold til hans egne forældrene i barndommen også skabte utryghed hos ham.
For eksempel fik han en frygt for sin forudbestemte skæbne – at skulle være konge. En frygt, som skyldtes, at ingen rigtig forklarede ham, hvad det betød, at han skulle være konge – og en frygt og usikkerhed, som han forsøger ikke at give videre til sin søn, prins Christian, som formentlig også en dag vil arve tronen.
»Hvis Christian spurgte til sin fremtid efter mig, ville jeg svare ham rimelig lige ud af landevejen, hvad det vil sige at være en konge og en monark set med mine øjne uden at gøre for mange fiksfakserier ud af det,« har Kronprinsen fortalt i en tv-dokumentar, der for nylig blev vist på TV 2 i anledning af hans fødselsdag.
Kronprinsen har fundet inspiration i sin måde at være forælder fra blandt andet sin altid nærværende mormor, Dronning Ingrid, fra Marys familie samt det familieliv, som han så sin bror, Joachim, udfolde med sin daværende kone, prinsesse Alexandra, før han selv fik børn.
I bogen fremgår det også, at kronprinsparret trods barnepiger, rengøringsfolk og andet selv sørger for at være med til at spise morgenmad med deres børn, ofte følge dem i skole eller børnehave samt at samles om aftensmåltidet.
At kronprins Frederik er en god far, er hans kone er enig i. Omend den kommende konge nogle gange ifølge kronprinsesse Mary ikke helt er konsekvent nok. Hvis de fire små prinser og prinsesser bare plager deres far længe nok, så har han det med at give efter.
»Han er for nem,« fortæller kronprinsessen i ’Under Bjælken’, hvor hun også forklarer, at hun ofte er den, der må træde til med den løftede pegefinger og være den strenge. Hun omtaler sin mand som en god og omsorgsfuld far, der er kærlig og ’til stede’ for sine børn
Der findes dog også en streng far-udgave af kronprinsen – noget han har fået inspiration til fra sin egen fars lidt strengere børneopdragelse. For eksempel kan kronprinsen beordre sine børn til at sætte sig ordentlig ved spisebordet i stedet for at bede om det.
»Der er jeg mere bydeformen, og jeg er overbevist om, at der er en arv fra min far. Og det er også en arv, jeg godt kan lide, og som ikke bare kommer ud som et grimt ansigt,« siger han og tilføjer, at han dog lægger stor vægt på at forklare børnene, at de blandt andet skal opføre sig ordentligt, fordi de er dem, de er, og har en titel – noget som hans egne forældre, Dronning Margrethe og prins Henrik, ikke var så gode til.
Kronprinsparrets moderne børneopdragelse afspejler sig også i deres valg af skolevalg. Parret har valgt at bryde med tidligere kongelige traditioner med hjemmeundervisning og privatskoler og sendt alle fire børn i folkeskolen ’Tranegårdskolen’ i Hellerup nord for København. Valget af folkeskole har været med til at øge kronprinsparrets popularitet og blev af eksperter kaldt en ’modernisering’ af kongehuset.
Hos Heering-familien, der har haft tætte forbindelse til kongehuset i flere generationer, er valget også populært. Susanne Heering kalder det et godt og ’fornuftigt’ valg og glæder sig over, at venskabet mellem kongefamilien og Heering-familien også ser ud til at bestå i næste generation.
Hendes børnebørn – sønnen Peter Heerings børn – er gode venner med kronprinsparrets børn – og de går på samme folkeskole, som kronprinsparrets børn.
»Så det er hyggeligt, det også fortsætter i næste generation – uden man har sagt: Nu skal I bare være venner. Det er bare kommet helt af sig selv,« siger Susanne Heering.
Ifølge historiker med speciale i kongehuse, Michael Bangsbo, fra Syddansk Universitet, så er kronprinsparrets modernisering af kongehuset en tendens, der ses i alle de europæiske kongehuset.
»De prøver i hvert fald at iscenesætte sig selv som en ganske almindelig børnefamilie. Om de i virkeligheden er sådan, det ved jeg ikke. Men det er det offentlige image, som de forsøger at skabe. Og det er for at vise, at de er i overensstemmelse med det samfund og den tid, vi lever i,« siger han.
Han peger dog på, at kronprinsparret skal være meget fintfølende med, hvor almindelige de egentlig ønsker at være:
»På den ene side er det jo godt, at de er en almindelig familie, man kan identificere sig med, men hvis de bliver alt for almindelige, så vil folk jo sige: hvad skal vi med en kongefamilie, hvis de ligner alle os andre. Så det er et balancepunkt«, siger han og tilføjer:
»På den ene side skal der være noget ophøjet og mystisk ved de kongelige, og på den anden side må det ikke gå for vidt, og de skal også være almindelige mennesker mellem alle os andre«.