»Det var en smuk dag. Der var intet, der gik galt. Det forløb, som dronningen gerne ville have det, tror jeg.«

Sådan lyder det fra dronning Margrethes nære veninde Birgitta Hillingsøe, efter kong Frederik søndag eftermiddag formelt har overtaget tronen

Hun var en af de kun fire gæster, der nytårsaften spiste middag på Amalienborg med dronning Margrethe. 

Altså samme aften hele Danmark var i lettere chok over, at dronning Margrethe i sin nytårstale havde meldt ud, at hun 14. januar stopper som regent. 

Her ses skuespiller Ellen Hillingsø, Christoffer Castenskiold og Birgitta Hillingsø til dronning Margrethes 50 års jubilæum som regent. 
Her ses skuespiller Ellen Hillingsø, Christoffer Castenskiold og Birgitta Hillingsø til dronning Margrethes 50 års jubilæum som regent.  Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Spørgsmålet er så, hvad dronning Margrethe skal bruge sin tid på, når hun ikke længere er regent. 

Birgitta Hillingsøe har flere bud på, hvad hun kommer til at bruge sin tid på. 

»Jeg tror ikke, hun får svært ved at beskæftige sig. Hun har masser af interesser. Hun elsker at brodere, hun vil gerne være i naturen og hun kan lide at læse og lave kunst,« siger hun og tilføjer: 

»Så jeg tror ikke, hun kommer til at kede sig.«

Dog mener Birgitta Hillingsøe også, at man skal huske på dronning Margrethes alder. 

»Man skal huske på, at damen jo bliver 84 år. Man er lidt begrænset i alle sine aktiviteter, når man når den alder. 

Selv har Birgitta Hillingsøe ikke nogen aftaler med dronning Margrethe om at ses lige foreløbigt. 

»Det har jeg ikke, men det finder vi ud af. Der har været meget tumult, siden nytårsaften med alt, det der skulle planlægges,« siger hun. 

Følg tronskiftet i B.Ts LIVE-blog lige her

Herunder kan du høre en særlig udgave af Kongehuset bag kulissen, der gennemgår alle højdepunkterne fra det historiske tronskifte. Fra det rørende statsråd, til Kongens første tale - og naturligvis kysset!