WIIIIIIIIIIIIIIIIIH!

Sådan plejer det at lyde fra gæsterne i Tivoli, når de suser op og ned i rutsjebanen.

Lørdag var det en gæst lidt udover det sædvanlige, som tog en tur i forlystelsen –  nemlig selveste dronning Margrethe, som var i Tivoli for at fejre sit 50-års regeringsjubilæum, da lysten til en tur i rutsjebanen kom over hende.

Billedet, blev taget på turen, viser da også, at dronning Margrethe morede sig hjerteligt. Kongehuset har delt billedet på Facebook, og danskerne er vilde med det viser en lang række kommentarer. Her er et lille uddrag:

  • Vores dronning er bare sej. En rutsjetur med maner, skriver Susanne Eilersen.
  • Sikke en frisk dronning. Er sikker på Majestætens børnebørn er misundelige, skriver Lise Haugsted.
  • Danmark har da bare den sejeste dronning, mener Hanne Kathrine Nielsen.
  • Hvor er det nogle dejlige billeder! Det må have krævet noget af hattenålen, skriver Bjørn Weber.
  • Wow – modigt af vores dronning at tage en tur med rutsjebanen, skriver Gitte Stæhr Hansen.
  • Vi har verdens sejeste dronning. Stolt med stolt på, slår Heidi Spiegelhauer fast.

Der var gang i den, da Dronningen besøgte Tivoli.
Der var gang i den, da Dronningen besøgte Tivoli. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Flere er da også ganske begejstret over, at Dronningen med en alder på 82 år altså stadig er frisk nok til at tage sin en tur i rutsjebanen.

Dagens program har også budt på andet. Heriblandt fælles kagespisning, plantning af træ og en nykomponeret march til Dronningen fremført af Tivoli-garden.

Aften står på noget, som er Dronningens hjerte nært: ballet.

Der er derfor international balletgalla i Koncertsalen i Tivoli, hvor også kronprins Frederik, kronprinsesse Mary, prins Joachim, prinsesse Marie og prinsesse Benedikte også deltager.

Fejringen afsluttes med et festfyrværkeri.