Mon ikke selv den mest hardcore republikaner blev rørt, da vores dronning på sin runde fødselsdag i april stod - undskyld udtrykket - i ensom majestæt på Fredensborg Slot?

Coronavirussen spændte ben for den planlagte fejring af dronning Margrethes 80 års fødselsdag, og i stedet blev regenten hyldet virtuelt af familie og venner fra både ind- og udland og ikke mindst af små og store danskerne over hele landet.

Der var ingen karettur. Ingen hyldest på balkonen. Og ingen festforestillinger eller taffel med storslåede rober.

Om aftenen kvitterede dronningen dog med en sjælden personlig tale til folket, hvor hun takkede for en dag, der alligevel var blevet god og mindeværdig.

Dronning Margrethe vinker til de mennesker, der er mødt op foran Fredensborg Slot i forbindelse med 80-års fødselsdagen.
Dronning Margrethe vinker til de mennesker, der er mødt op foran Fredensborg Slot i forbindelse med 80-års fødselsdagen. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Vis mere

Nu har Billed-Bladet godt nyt om fødselsdagen.

Ifølge ugebladet bliver et enkelt programpunkt på det officielle fødselsdagsprogram nemlig alligevel gennemført. Det drejer sig om en særudstilling på Frederiksborg Nationalhistoriske Museum.

museets hjemmeside fremgår det, at udstillingen 'Dronningens Ansigter' om dronningens liv, virke og særlige interesser åbner 17. juni.

Her kan du se portrætter af regenten fra otte årtier og et helt nyt portræt af Niels Strøbek, som museet har fået lavet i anledningen af fødselsdagen.