Mandag ville afdøde prins Henrik have været fyldt 84 år, og i den forbindelse har hans enke, Dronning Margrethe, givet en rørende gave til de personer, der stod Prinsen allernærmest og hjalp ham i den svære sidste tid.

'Hendes Majestæt Dronningen har i dag tildelt en mindemedaille for Prins Henrik til den kongelige familie, hoffets medarbejdere og personer, der har bistået på særlig vis ved Prinsens sygdom, død og bisættelse', lyder det fra Det Danske Kongehus, der på Facebook har delt et billede af medaljen.

Medaljen er af sølv og præget med Dronningens portræt og skriften 'MARGARETA II – REGINA DANIÆ' (Margrethe 2., Danmarks dronning, red.). Bagpå er prins Henriks kronede monogram præget sammen med indskriften '11.6.1934 – 13.2.2018'.

Prins Henrik sov stille ind på Fredensborg Slot tirsdag den 13. februar 2018 kl. 23.18 i en alder af 83 år.

28. januar var han blevet indlagt på Rigshospitalet efter at være blevet ramt af sygdom under en ferie i Egypten. Her blev han undersøgt for en tumor i venstre lunge, som viste sig at være godartet, lød det fra Kongehuset. Knap en uge senere blev det meldt ud, at Prinsen ville blive overflyttet til infektionsmedicinsk afdeling til behandling for lungeinfektion og efter endt behandling tage ophold på Fredensborg Slot, hvor også Dronningen ville tage residens.

Kisten bæres ud og følges af H.M. dronning Margrethe og kongelig konfessionarius Erik Norman Svendsen. Bag dem følger resten af den kongelige familie. Prins Henrik blev bisat fra Christiansborg Slotskirke i København, tirsdag den 20. februar 2018.
Kisten bæres ud og følges af H.M. dronning Margrethe og kongelig konfessionarius Erik Norman Svendsen. Bag dem følger resten af den kongelige familie. Prins Henrik blev bisat fra Christiansborg Slotskirke i København, tirsdag den 20. februar 2018. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Men blot en uge senere var prins Henriks tilstand alvorligt forværret, og den 13. februar kunne Kongehuset meddele, at Prinsen desværre ikke var i bedring.

Hans Kongelige Højhed Prins Henrik bliver bisat fra Christiansborg Slotskirke.
Hans Kongelige Højhed Prins Henrik bliver bisat fra Christiansborg Slotskirke. Foto: Søren Bidstrup
Vis mere

»Hans Kongelige Højhed Prins Henrik er kommet hjem til Fredensborg kl. 13. Her vil han være omgivet af sine nærmeste i den sidste tid og være i de rammer, der betyder noget for ham,« fortalte Lene Balleby, kommunikationschef hos Kongehuset, til B.T.

Samme nat døde den danske prins. Han blev bisat fra Christiansborg Slotskirke 20. februar.

Prins Henrik i sit rette element på Château de Caïx, den 11. juni 2016.
Prins Henrik i sit rette element på Château de Caïx, den 11. juni 2016. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere