Hun er kendt som den milde, smilende mor til Dronning Elisabeth. Men hendes liv var fyldt med op- og nedture, afslører ny biografi

Om dronningemoderen har den tidligere franske præsident, Jacques Chirac, sagt:
- Dronningemoderens varme smil gjorde hende til en af vor tids mest opmuntrende symboler.

Men det charmerende smil dækkede over personlige kriser. Som da dronningemoderen i allerdybeste hemmelighed i 1966 blev indlagt med kræft.

I december måned fik dronningemoderen konstateret kræft i tyktarmen og blev indlagt på King Edward VII Hospital i det London. Dronning Elisabeth måtte igennem en 90 minutter lang operation, før lægerne kunne erklære, at de havde reddet den dengang 66 år gamle dronnings liv.

Efter operationen var dronningen indlagt i 14 dage og måtte efterfølgende aflyse alle sine forpligtelser 3 måneder frem for at kunne komme ovenpå igen.

Men det engelske folk fik aldrig at vide, at deres tidligere dronning led af en livstruende sygdom. I stedet fortalte hoffet, at dronningen var blevet opereret i maven.

Det satte gang i vedholdende rygter om, at dronningemoderen havde fået en stomi. Rygter som først nu effektivt kan aflives.

Kræftsygdommen og den manglende stomi er blot to af dronningemoderens hemmeligheder, der afsløres når en ny biografi om ’Queen Elizabeth, the Queen Mother’ i dag sendes på gaden. Forfatteren William Shawcross har fået adgang til en omfattende korrespondance til og fra dronningemoderen, som elskede at skrive og modtage breve.

På baggrund af brevene og samtaler med dronningens medarbejdere har forfatteren skrevet en 1100 sider lang biografi om dronningemoderen, der døde 101 år gannel i 2002.