Dronning Sonja tilbage på arbejde på 'rørende' opgave – afslører: Hendes eget ønske
Dronning Sonja blev enke, da hendes mand, kongen af Norge, gik bort. Nu afsløres det, at hun selv har ønsket at se arbejdet med de sorgudtryk, som Nationalarkivet har indsamlet efter kong Haralds bortgang.
Dronning Sonja viste sig på balkonen på Det Kongelige Slot på dagen for kong Haralds begravelse 9. september – til stor jubel. Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix
På mandag har dronning Sonja igen en royal forpligtelse i kalenderen efter hofsorgen – og det bliver formentligt en meget rørende en af slagsen.
Her skal enkedronningen nemlig se det norske Nationalarkivs indsamling af befolkningens mange hyldester og hilsener, der blev givet i anledningen af hendes mand kong Haralds død – og det har været hendes eget ønske at se samlingen, afsløres det nu.
Mange nordmænd har været inde på Slotspladsen for at ligge blomster til minde om kong Harald, der gik bort 28. august efter sidst en blodinfektion. Foto: Fredrik Varfjell/NTB/Ritzau Scanpix
»Det er en ære, at dronning Sonja ønsker at besøge og vide mere om det her arbejde,« siger nationalarkivar Inga Bolstad i en officiel melding fra det norske kongehus.
Nationalarkivet vil for fremtiden gemme forskellige hilsner og sorgudtryk, der blev lagt på Slotspladsen i dagene omkring kong Haralds bortgang.
Indsamlingen er igangværende og skal indeholde materiale i både fysisk og digital form for at kunne formidle kongens forhold til den norske befolkning og den nationale sorg over hans død for eftertiden.
Dronning Sonja har desuden fået en ny titel efter kong Haralds død – og den titel har fået flere kongehuseksperter til at se rødt. Læs mere om det HER.