Onsdag aften skal dronning Sonja af Norge indlægges igen og siden have indopereret en pacemaker.

Men hendes mangeårige ægtemand, kong Harald, kommer ikke til at være i nærheden – han skal nemlig til håndboldkamp.

Det norske kongehus har allerede bekræftet, at dronning Sonjas kommende indlæggelse på Rigshospitalet i Oslo ikke får betydning for den norske konges program.

Det betyder altså, at han som planlagt bruger onsdag aften med de norske håndboldherrer i stedet, når de under VM i håndbold har åbningskamp mod Brasilien i byen Fornebu.

Og når torsdag morgen kommer, og dronningen skal have sin pacemaker indsat, afholder kong Harald i stedet audiens på slottet, mens det er Vatikanstatens statsminister, der kigger forbi dagen efter.

Dronning Sonja skal have indopereret en pacemaker, efter hun blev indlagt med hjerteflimmer. Men kong Harald passer sine royale forpligtelser imens.
Dronning Sonja skal have indopereret en pacemaker, efter hun blev indlagt med hjerteflimmer. Men kong Harald passer sine royale forpligtelser imens. Lise Aaserud/AFP/Ritzau Scanpix

Så der er altså ikke meget tid tilbage til kongens indlagte hustru, men for kongehusekspert Caroline Vagle er det netop et tegn på, at der ikke er grund til bekymring, som kongehuset også selv har meldt ud.

»Det er helt naturligt, at kong Harald gennemfører sine opgaver, selvom dronningen skal have indlagt pacemaker. Præcis lige som hun gennemførte sine opgaver, da han var indlagt på sygehuset i fjor,« siger kongehuseksperten til Dagbladet.

»Jeg er helt sikker på, at kongen alligevel også tager sig tid til at støtte sin kone og muligvis også besøger hende under sygehusopholdet.«

Dronning Sonja blev lørdag indlagt med hjerteflimmer, hvilket nu har resulteret i behovet for en pacemaker. Læs mere om det HER.