Aborterede to gange som ung kronprinsesse

Den norske dronning aborterede to gange som ung kronprinsesse, afslører ny bog.

En ny biografi om dronning Sonja går meget tæt på den norske monarks hustru.

Onsdag udkommer biografien 'Dronningen' af Ingar Sletten Kolloen, og hun har fået Dronning Sonja til at fortælle om flere dramatiske begivenheder i sit liv. Mest markant ar beretningen om, hvordan Sonja som ung kronprinsesse mistede to ufødte børn.




Den første abort fik hun kort tid efter, at hendes storesøster tog sit eget liv. Kongefamilien var samlet på det norske kongeskib for at fejre den daværende Kong Olavs fødselsdag, da Sonja pludselig fik det dårligt. Hun vågnede med blødninger og kramper og blev straks indlagt på hospitalet.

Lægerne forklarede aborten som et uheld, og dronningen blev snart være gravid igen. I 1971 fødte Sonja så en sund og velskabt prinsesse Märtha Louise.

Året efter prinsessens fødsel blev Sonja gravid igen, og endnu engang endte graviditeten i en abort. I bogen fortæller hun, at det var en meget svær periode i hendes liv.

- I sådan en situation føler man sig sårbar. Jeg havde haft en abort før, men jeg fik en fik opfølgning af lægerne, fortæller dronningen i bogen.

Den norske kongehusekspert Kjell Arne Totland fortæller, at det ikke er første gang dronningen fortæller om aborterne.

- Det har været kendt i alle år, at daværende kronprinsesse Sonja aborterede spontant to gange i 70'erne. Blandt andet har hun snakket om det i det italienske ugeblad Oggi, siger Totland til VG.