Den svenske dronning Silvia måtte i sidste uge aflyse et officielt statsbesøg til Singapore. 

Nu udtaler det svenske kongehus sig om dronningens tilstand.

Det sker efter en periode, hvor den 80-årige dronning blev ramt af en 'alvorlig luftvejsinfektion'.

Dengang begrundede kongehuset dronningens afbud til statsbesøget med 'omtanke for værterne i Singapore og resten af delegationen til statsbesøget' samt oplysningen om, at dronningen 'ikke vil risikere at udsætte andre for smitte'.

En luftvejsinfektion kostede i midten af november prinsesse Yuriko fra Japan livet, men så alvorligt er det ikke gået dronning Silvia.

»Dronningen har det bedre, og planlægningen af hendes aktiviteter i næste uge ligger fast,« siger Margretha Thorgren, hoffets informationschef, til Svensk Damtidning.

Ifølge den kongelige kalender rejser dronning Silvia onsdag i næste uge til Tyskland, hvor hun indvier Childhood-Haus Saarland.

Tidligere på året vakte dronning Silvia opsigt ved at trodse sine helbredsmæssige udfordringer.

Her valgte den svenske dronning at møde op til arrangementet trods et opsigtsvækkende blåt øje, da det finske præsidentpar var på officielt besøg i Sverige. 

Læs mere om det HER.

I det nye afsnit af B.T.s royale podcast 'Kongehuset bag kulissen' handler det også om et nordisk kongehus. 

Hør afsnittet om skandalen i det norske kongehus ved at trykke play herunder – eller find det der, hvor du hører podcasts.

Kongehuset bag kulissen

Nye, voldsomme sigtelser mod kronprinsesse Mette-Marits søn, Marius Borg Høiby, har rystet Norge.  Nu er den 27-årige kronprinsesse søn også sigtet for voldtægt uden samleje mod to yderligere kvinder foruden de sigtelser for vold mod tre tidligere ekskærester, han allerede blev samlet for i august og september.  Men hvor alvorlig er sagen? Og kan den vælte det norske kongehus? Vi besvarer også en B.T.-læsers spørgsmål om, hvorvidt prins Joachim kunne blive indsat som monark i i Norge.  Lyt med i dagens eisode, hvor vi til slut også runder det danske kongepars nye portrætter, som panelet mener udstråler noget helt særligt.  Vært: Silla Bakalus, B.T.s kongehusreporter Gæst: Jakob Steen Olsen. Kongehuskommentator hos Berlingske Gæst: Emma Paaske, historiker Gæst (telefonen-interview): Mette Grith Stage, forsvarsadvokat Producer: Frederik Riis-Jacobsen Programansvarlig: Laura Hellensberg Abildgaard