Sverige oplever i disse uger, at sort uheld også kan ramme den svenske kongefamilie, hvor særligt dronning Silvia har tildraget sig nogle knubs.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Først blev den 67-årige dronning for syg til at kunne arbejde , og nu er hun ramt af en slem forstuvning ovenpå et alvorligt falduheld, som kommer efter en fotograf fra avisen Aftonbladet fulgte efter hende under en officiel rejse i New York.

Silvia var taget til den amerikanske storby i officielt embede ved World Childhood Foundation og for at mødes med datteren Madeleine (der sidste år selv var ramt af et rigtigt uheld).

Her ville dronningen besøge en butik, hvor hverken fotograf eller journalist fra Aftonbladet respekterede de svenske livvagters dessiner om at blive på afstand, skriver Expressen.se.

Det resulterede i, at Silvia valgte at forlade butikken gennem en sidedør i stedet for hovedudgangen. Men det opsnappede den ivrige Aftonbladet-fotograf Pontus Höök, som fulgte efter.

Svensk konge kommenterer skandalebog


Det stressede ifølge de svenske medier dronningen så meget, at hun satte farten op, og i flugten ud til den ventende bil faldt hun og forstuvede sin venstre fod slemt.

- Dronningen er vant til at blive fotograferet, og det var ikke et spørgsmål om, at hun bare ville undgå det. Det minder snarere om forfølgelse. Hun valgte at tage en anden udgang fra butikken og stressede undervejs for at nå frem til bilen. Da faldt hun og forstuvede foden og skadede hånden. Foden er slemt forstuvet og pakket ind, siger Bertil Ternert, informationschef ved det svenske hof, i et sjældent angreb på pressen.

Dronningen fortsatte dog sit arbejde i New York - med benskinne på.

Men hjemme i Sverige har de paparazzi-lignende omstændigheder skabt røre, og Aftonbladet har måtte beklage fotografens opførsel.