Hun har været nær veninde med den danske dronning siden ungdommen i Australien. Hun var sågar brudepige som den eneste veninde under brylluppet med kong Frederik.

Så mon ikke dronning Mary i privat regi har sendt et par kærlige ord i retning af veninden Amber Petty, som nu »stolt« kan afsløre sin nye tjans.

Dronning Marys nære veninde Amber Petty både overraskede ved sin tilstedeværelse og var inviteret officielt med til flere begivenheder under det danske kongepars statsbesøg i Australien tilbage i marts. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

»Jeg har nogle særlige og personlige nyheder at dele,« skriver dronning Marys nære veninde i et opslag på Instagram.

Amber Petty er nemlig blevet ambassadør for den australske velgørenhedsorganisation Treasure Chest Charity, afslører hun.

Organisationen har til formål at støtte kvinder med brystkræft.

Og Amber Pettys nye tjans som ambassadør tager hun allerede meget alvorligt.

Da daværende kronprinsesse Mary og kronprins Frederik blev gift i Vor Frue Kirke i 2004, var Amber Petty (i lyserød kjole) brudepige for den nuværende dronning, der også havde sine to søstre som brudepiger. Foto: Søren Bidstrup

For i afsløringen på Instagram fortæller hun også lystigt om de forskellige måder, man kan støtte hendes nye arbejdsplads.

Amber Petty kalder ikke mindst ind til fest, for hun skal blandt andet som ny ambassadør deltage i et stort maskeradebal, der skal samle penge ind til organisationen.

»Forhåbentligt ses vi på dansegulvet til oktober,« skriver hun.

Da kong Frederik og dronning Mary tidligere på året var på statsbesøg i Australien, dukkede Amber Petty pludselig op til et glædeligt gensyn. Læs mere om det HER.