Dronning Marys far er død, skriver kongehuset i en pressemeddelelse. 

John Dalgleish Donaldson blev 84 år og har i længere tid »været tiltagende mærket af sin alder«.

John Dalgleish Donaldson (th.) skåler med dronning Mary under bryllupsmiddagen i  2004. 
John Dalgleish Donaldson (th.) skåler med dronning Mary under bryllupsmiddagen i  2004.  Jørgen Jessen

Han gik bort i Hobart i Tasmanien. 

»Mit hjerte er tungt, og mine tanker er grå. Min elskede far er død,« udtaler dronning Mary. 

»Men jeg ved, at når sorgen lægger sig, vil minderne lyse op, og det, der vil stå allerstærkest tilbage, er kærligheden og taknemmeligheden for alt, han gav mig og lærte mig.« 

Dronningen besøgte sin far i marts, hvor de havde »flere gode og nærværende stunder sammen«, lyder det videre.

Kongehuset mindes John Dalgleish Donaldson. Dronning Mary tog dette billede af sin far 23. marts 2026. Foto: Kongehuset
Kongehuset mindes John Dalgleish Donaldson. Dronning Mary tog dette billede af sin far 23. marts 2026. Foto: Kongehuset

Kongeparret var på besøg i Australien i forbindelse med et seks dage langt statsbesøg.

Oprindeligt var det planen, at de efterfølgende skulle retur til Danmark, men de bestemte sig for at blive i hendes hjemland.

John Dalgleish Donaldson blev født i Skotland 5. september 1941. Han var professor i anvendt matematik.

Kongehuset skriver videre, at der på et senere tidspunkt vil være en privat mindehøjtidelighed.

John Dalgleish Donaldson ved brylluppet i 2004. Han blev 84 år. 
John Dalgleish Donaldson ved brylluppet i 2004. Han blev 84 år.  Jens Dige/Ritzau Scanpix