Dronning Marys »svageste punkt« bliver nu fremhævet i udlandet.

Der er tale om den spanske protokol- og etiketteekspert María José Gómez Verdúekspert, som nu kommer med en direkte advarsel til den danske dronning.

For efter mere end 20 år i det danske kongehus, synes dronningen som en stabil og nærmest fejlfri repræsentant. Og det er netop dét, der kan blive hendes hæmsko, siger eksperten til det spanske medie Lecturas.

»Den perfekte karakter, der gør hende så solid, kan også være hendes svageste punkt,« lyder det fra María José Gómez.

Ifølge eksperten kan dronning Marys enorme selvkontrol være hendes akilleshæl, da det for den danske befolkning kan opfattes som fjernt.

Derfor sender eksperten nu en advarsel til den danske dronning om, at det kan ende med at koste hende dyrt, hvis hun ikke formår at vise en mere menneskelig side.

Eksperten påpeger en særlig sag, som, efter hendes mening, tydeliggør dronningens selvkontrol.

For nogle år tilbage var paparazzobilleder og rygter i omløb om, at hendes mand, dengang kronprins Frederik, havde overnattet hos en nær ven i Madrid, mens Mary selv var på en rejse i USA.

Her holdt dronning ansigt og stod standhaftigt og afmålt ved sin mands side til trods for det voldsomme stormvejr.