Dronning Mary er kendt for sin elegante og klassiske stil. 

Nu vækker en særlig kjole opsigt i det franske ugemagasin Point de Vue. 

Iført en plisseret Prada-kjole med polkaprikker er hun nemlig blevet kåret som 'ugens outfit' af magasinet. 

Dronningen var iklædt kjolen under uddelingen af Undervisningsprisen 2026 i Operahuset i København. 

Point de Vue kalder dronningens valg af outfit for »et udtryk for elegance og modernitet« og beskriver kjolen som »elegant og raffineret«.

Det er ikke første gang, at dronning Mary har båret Prada-kjolen, og det har magasinet også bemærket. 

Hun bar den også i 2023, da hun sammen med kong Frederik og dronning Margrethe modtog den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj og hans kone Olena Zelenska på Christiansborg Slot.

Kjolen kan ses i et opslag fra kongehusets Instagram: