Det var en kær ven af både det danske og norske kongehus, der i sidste uge blev begravet på Langeland.

Det skriver alt.dk.

Det var lensgreve Preben Ahlefeldt-Laurvig, der blev 89 år gammel og var barndomsven af hele Danmarks Margrethe, der dengang var prinsesse og senere blev dronning.

Båndet mellem de to blev endda endnu tættere, da lensgreve Preben Ahlefeldt-Laurvig blev udnævnt til først hofjægermester og siden kammerherre.

Preben Ahlefeldt-Laurvig var sammen med sin norskfødte hustru Brita til en række af de kongelige fester, ligesom dronning Margrethe et utal af gange har lagt vejen forbi parret på Tranekær Slot.

Dronning Margrethe var derfor også med til Preben Ahlefeldt-Laurvigs begravelse, hvor hun sagde et sidste farvel til barndomsvennen på en helt særlig måde.

Nemlig med en rød rose på hans kiste.