Dronning Margrethe har styr på De Nattergale og trioens populære tv-julekalender.
»It’s hard to be a nissemand,« som hun pludselig udbryder i en ny video, som kongehuset har lagt ud på sociale medier (se den nederst i artiklen).
Til gengæld har hun faktisk ikke helt styr på, hvordan man fletter julehjerter.
For det er temaet for videoen, der er blevet offentliggjort mandag.
Her har mor og søn, dronning Margrethe og kong Frederik, sat hinanden stævne for at flette julehjerter.
Fordi den tidligere regent aldrig har kunnet finde ud af det - og fordi den nuværende regent fumlede gevaldig i det i en video sidste år.
Nu er det tid til oprejsning.
Men det går ikke helt smertefrit. Især ikke for dronning Margrethe, der midt i sit eget besvær også får korrekset på sin søn.
»Det her er lettere latterligt,« som hun får sagt.
Og da det bliver ved med at drille kommer det kendte citat fra 'The Julekalender' så fra hende:
»It’s hard to be a nissemand.«
Det viser sig, at kong Frederik er hurtigst til at få det rød-hvid glanspapir flettet sammen.
Og siden følger også hans mor.
»Sammen er vi blevet en succes,« konstaterer kong Frederik slutteligt.
Og videoen er populær. På få timer har den fået flere likes end en nylig video med de kongelige børn, hvor de laver julekagehuse. Den fik i øvrigt kritik. Læs mere her.
Her kan du se julehjerteflettevideoen:

