Dronning Margrethe har fødselsdag!

I den forbindelse har et af Tysklands store ugeblade udnyttet dagen til at skamrose den danske dronning, som de kalder for 'Europas sejeste'.

De senere år er dronning Margrethes fødselsdag blevet aflyst flere gange på grund af blandt andet coronakrisen og Børsens brand.

Men i dag torsdag, da dronning Margrethe fyldte 86 år, blev det fejret med fuld musik på Fredensborg Slot sammen med kongeparret og hendes søster dronning Anne-Marie.

Og det har det store tyske ugeblad Bunte udnyttet til at skrive et rosende portræt af dronning Margrethe.

På deres hjemmeside har de udgivet en artikel med overskriften 'Europas sejeste dronning – Sådan tilbringer Margrethe af Danmark sin pensionisttilværelse'.

Dronning Margrethe fejrede sin 86-års-fødselsdag i selskab med sin søster dronning Anne-Marie, kong Frederik og dronning Mary.
Dronning Margrethe fejrede sin 86-års-fødselsdag i selskab med sin søster dronning Anne-Marie, kong Frederik og dronning Mary. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

De fortæller først, at selvom dronning Margrethe er gået på pension, er der på 'ingen måder stille omkring hende'.

De skriver, at hun 'nyder at have travlt' og ofte træder til, når kong Frederik og kronprins Christian er udenlands.

Ugebladet mener især at kunne se, at dronning Margrethe nyder at arbejde sammen med sin svigerdatter, dronning Mary.

De henviser blandt andet til et besøg i Hofteatret på Christiansborg i januar, hvor dronning Margrethe ifølge Bunte 'strålede' ved siden af dronning Mary.

Masser af royale fans var torsdag mødt op for ønske dronning Margrethe tillykke.
Masser af royale fans var torsdag mødt op for ønske dronning Margrethe tillykke. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Bunte roser desuden dronning Margrethe for sine kreative evner. 

De mener, at hun ofte overstrålede og 'stjæler showet', når hun deltager i forskellige ting.

De mener derudover, at hun ofte omtales som 'Europas sejeste dronning'.

Den står generelt på masser af fejring i det danske kongehus for tiden.

Lørdag bliver prins Vincent og prinsesse Josephine konfirmeret i Fredensborg Slotskirke og på tirsdag fylder prinsesse Isabella 19 år.