Dronning Margrethe er tilsyneladende stor fan af de norske fjelde.

I hvert fald holder hun – traditionen tro – vinterferie i vores nordiske naboland igen i år.

Det bekræfter Lene Balleby, kommunikationschef for kongehuset, over for B.T.

Siden dronning Margrethe som 13-årig rejste til Norge på skiferie med sine forældre tilbage i 1953, har hun haft en helt særlig kærlighed til vintersporten.

Dronning Margrethe har haft en forkærlighed for vintersport, siden hun var teenager.
Dronning Margrethe har haft en forkærlighed for vintersport, siden hun var teenager. Foto: Jørgen Jessen
Vis mere

Derfor rejser dronningen hvert år på vinterferie, og det hører bestemt ikke til sjældenhederne, at turen går til Norge.

Så sent som sidste år tilbragte majestæten sin vinterferie i de norske fjelde sammen med blandt andet kronprins Haakon, dronning Sonja og kong Harald.

Selv om dronning Margrethe tidligere har drønet rundt på pisterne på ski, har hun de seneste år nøjedes med at kigge på.

Mens dronningen nyder sin ferie i Norge, har kronprins Frederik overtaget titlen som regent.