Dronning Margrethe går viralt: En ægte ‘whimsy-maxxer’
Dronning Margrethe er havnet midt i en populær TikTok-trend og kaldes nu et forbillede for den unge generation.

Dronning Margrethe er havnet midt i en populær TikTok-trend og kaldes nu et forbillede for den unge generation.

Dronning Margrethe er kendt for at gå sine egne veje, når det gælder tøj.
Og nu har hendes farverige stil givet hende en noget usædvanlig titel.
Det britiske magasin Tatler fremhæver nemlig den 86-årige dronning som et eksempel på en ægte »whimsy-maxxer,« skriver Billed-Bladet.
Udtrykket er blevet populært på TikTok og bruges om personer, der dyrker en farverig, finurlig og maksimalistisk stil.
Og ifølge Tatler passer Margrethe perfekt ind.
»Mens andre kongehuse holder sig tilbage fra at klæde sig som, ja, en monark, har Margrethe altid skruet op for majestæten i sine silhuetter – med regnbuefarvet stil, pelsfrakker og overdådige gallakjoler, alt sammen med et strålende smil på læben,« skriver Tatler moderedaktør Chandler Tregaskes.
Magasinet fremhæver blandt andet dronningens farverige regnfrakke med blomstermønster og matchende gule hat som et skoleeksempel på stilen.
Moderedaktøren mener ligefrem, at de unge kan lære noget af den tidligere regent:
»Denne modebevidste blikfangsmagnet efterlader et spor af ‘maxxed whimsy’ i sit kølvand – hæng på, unge mennesker.«
Dronning Margrethe blev torsdag udskrevet fra Rigshospitalet og er nu tilbage på Fredensborg Slot, hvor hun ifølge Kongehuset skal tage den med ro den kommende tid.