Dronning Margrethe blev væk fra den røde løber
Hun fik lov til at benytte en anden indgang til Stockholms Slot, da der var gallamiddag for den svenske konge torsdag aften.

Hun fik lov til at benytte en anden indgang til Stockholms Slot, da der var gallamiddag for den svenske konge torsdag aften.

Hun dukkede aldrig op på den røde løber, da den svenske kong Carl Gustaf torsdag aften holdt sin store fødselsdagsgallamiddag.
For mens de mange andre gæster – som eksempelvis kong Frederik og dronning Mary – ankom under stor bevågenhed, fik dronning Margrethe lov til at benytte en anden mere ydmyg indgang.
Billed-Bladet har fået oplyst, at det skyldtes de mange trapper foran Stockholms Slot.
Af samme årsag tog prinsesse Benedikte også den alternative adgang.
Det samme gjorde det norske kongepar, kong Harald og dronning Sonja. De ankom i øvrigt i sidste øjeblik, lyder det.
Både dronning Margrethe og kong Harald er dårligt gående og blev torsdag til festlighederne i anledningen af den svenske konges 80-års fødselsdag set med stok.

Også tidligere på dagen var der taget hensyn de ældre dårligt gående kongelige.
I forbindelse med den stående frokost på Stockholm Rådhus, havde dronning Margrethe og det norske kongepar fået lov at sidde sammen ved et lille bord, hvor de kunne indtage forfriskningerne.
Billeder fra festen har i øvrigt vist, at dronning Mary til gallamiddagen sad ved siden af fødselaren, kong Carl Gustaf.
Foruden det danske og det norske kongehus var andre europæiske monarkier også repræsenteret ved fejringen af det svenske statsoverhoved.