Siden engelske prins Philip døde i sidste måned, er det ikke meget, man har set til dronning Elizabeth ved officielle arrangementer.

Men lørdag gæstede den 95-årige monark hangarskibet 'HMS Queen Elizabeth' i Portsmouth.

Her ankom hun i en flot knaldrød kashmir-frakke med sort velour krave.

Men en lille detalje i tøjvalget er ikke gået ubemærket hen. En detalje, som har stor betydning for dronningen. Det skriver Hello Magazine.

Her ses Dronning Elizabeth og Prins Philip til deres 70-års bryllupsdag, hvor dronningen ligeledes bærer brochen.
Her ses Dronning Elizabeth og Prins Philip til deres 70-års bryllupsdag, hvor dronningen ligeledes bærer brochen. Foto: Matt Holyoak
Vis mere

På frakken bar hun nemlig en fin og glimtende Scarabbroche. En gave, hun fik af sin nu afdøde mand, prins Philip, i 1966.

Brochen er i guld med rubiner og diamanter, og dronning Elizabeth har båret den mange gange ved alverdens vigtige begivenheder.

Blandt andet det officielle foto i anledning af parrets 70-års bryllupsdag.